Snedkerbogen_1

Der findes en hel del eksempler på, hvordan mange er kommet galt af sted, ved at reparere med en anden laktype end den oprindelige. Selv den dygtigste håndværker kan blive narret, såfremt han blot betragter overfladen og bedømmer ud derfra. Det er let at foretage en simpel kontrol, for at være helt sikker, og denne kontrol foretages ved at undersøge hvilke væsker, der kan opløse fladen. Følger man nedenstående, er man sikker på at få det rigtige resultat frem. Filtreret politur (shellak) opløses af tredobbelt ammoniakvand (salmiakspiritus). Syntetisk lak opløses svagt af tredobbelt am­ moniakvand, kraftigere af cellulosefortyn­ der. Celluoselak opløses overhovedet ikke af tre­ dobbelt ammoniakvand, kun af cellulose­ fortynder. Syrehærdende lak er uopløselig og angribes ikke af ovennævnte væsker, heller ikke cel­ lulosefortynder, og det er et sikkert tegn, fordi cellulosefortynder angriber de fleste overflader. Der er vist ingen, der har lakeret med celluloselak, uden at de på et eller andet tidspunkt har været udsat for problemet luftblærer i lakken. Årsagerne kan være forskellige, men inden vi peger på dem, må det hellere slås fast, at der kan være tale om to slags luftblærer i lakken. Det kan dels være luftblærer, der stiger op fra træets porer og ikke når at trænge igennem laklaget - altså luft fra træet - og det kan dels være luftblærer, der er forårsaget af en forkert påføringsteknik. Opstigningen af luft fra træets porer skyldes sim­ pelthen, at luften i træets porer udvider sig og prøver på at slippe gennem laklaget. En almindelig årsag er, at træet, der skal lakeres, kommer fra et koldt lager­ lokale eller værksted ind i et tempereret sprøjte- eller lakererum, eller kommer fra værkstedets normale temperatur ind i et stærkt opvarmet påføringsrum. Har man ikke mulighed for at opbevare emnerne i et lokale, hvor temperaturen er ca. 5° højere end i på­ føringsrummet, må der ved den første påføring kun komme et tyndt lag lak på, således at luften fra træets porer formår at trænge igennem og briste. Påfører man lakken med sprøjtepistol, behøver det første tynde laklag kun at afdampe i ca. 1 min., hvor­ efter man kan sprøjte et normalt lag på igen uden fare for luftblærer fra træet. Den anden form for luftblærer - de såkaldte »mil­ FEJL VED LAKERING Luftblærer.

lionblærer« - skyldes enten en ligegyldig penselføring eller en forkert indstilling af sprøjtepistolen. Ved pen­ sellakeringen fremkommer luftblærerne oftest ved, at penslen vippes for hurtigt frem og tilbage i laklaget, hvad der selvfølgelig bør rettes, men det kan også skyldes brugen af for hurtigt fordampende fortynder. Har man vanskeligt ved at undgå luftblærer ved pensellakering, bør man bruge en speciel strygefor­ tynder og tynde lakken op, således at flydetiden bliver så lang, at luftblærerne kan nå op til overfladen og briste. Ved sprøjtelakeringen kan det foruden en forkert indstilling af pistolen også skyldes, at pistolen holdes for nær på emnet, hvilket ligefrem kan få lakken til at skumme, eller at der påsprøjtes for tykt et laklag. Når man står overfor problemet luftblærer, bør man først undersøge, om ulempen gentager sig på samme sted på emnet, hvis det drejer sig om et større antal emner. Det plejer at være et sikkert tegn på uensartet afstand fra sprøjtepistolen til lakfladen. Vil man undersøge, om fejlen skyldes en forkert ind­ stilling af sprøjtepistolen, gøres dette lettest ved at sprøjte et tyndt lag lak på en glasplade. Man kan da straks se, om lakken flyder sammen, eller om der sætter sig »sprøjteblærer« i laklaget. Har man først fået luftblærer i laklaget, er det tem­ melig besværligt at få dem fjernet, idet en opløsning af laklaget så er nødvendig, og ofte må man tage penslen til hjælp for at få de dybest liggende luft­ blærer væk. Er der kommet luftblærer over hele fladen, kan det bedst betale sig at fjerne hele laklaget og påføre et nyt.

Grå skjolder. Når der i en lakeret flade fremtræder grå eller mælkehvide skjolder, skyldes det - såfremt det sker

Fig. 632. Kontrolsprøjtning af klar lak på glasplade fo r at se, om lakmængde og forstøvningstryk er afstemt efter hin­ anden. En god kontrol på om der kommer »m illionblærer« i lakken.

399