Snedkerbogen_1

Hvis man ikke har alt for travlt, får man den fineste højglans frem ved at vente med at bruge glansvæsken til dagen efter, at der har været arbejdet med slibe­ cremerne. Maskinpolering. Hertil bruges en speciel poleremaskine med en polereskive af flonel - der er formet på en bestemt måde. Denne cirkelrunde polereskive - hvis størrelse kan variere fra 16-20 cm i diameter - arbejder med en omdrejningshastighed på 500-700 omdrejninger pr. minut og giver både en jævnere og hurtigere polering, end den man opnår ved håndpoleringen. Der maskinpoleres direkte på den med ziehklinge aftrukne lakflade uden nogen fordeling. Er aftræk- ningen med ziehklingen fin, kan man fra begyndelsen polere med hele polereskiven ned på lakfladen. Er derimod aftrækningen mindre god, opnås der en hur­ tigere udjævning af ziehklingens skær ved at løfte polereskiven lidt i den ene kant og så sørge for, at den anden kant, der rammer lakfladen, f or etager slib­ ningen på tværs af ziehklingens skær. Derved foregår udjævningen hurtigere, og man kan, så snart den er overstået, igen sætte hele polereskiven ned på fladen. Der begyndes med en mellemfin slibecreme og fortsættes med en fin slibecreme, for så til sidst at bruge glansvæsken til afklaringen, som man kalder højglanspoleringen. Denne kan foretages såvel med hånden som med maskinen. Vil man bruge glans­ væsken på poleremaskinen, må man have en polere­ skive, der udelukkende bruges til dette formål. Der er en del, der til afklaringen med maskine fore­ trækker en speciel skive med lammeuld på, men den har tilbøjelighed til at varme hurtigere end flonels­ skiven og kan derfor bevirke nogen synkning af lak­ ken over porerne. Maskinpolering med slibevoks. Polering med slibevoks er en forholdsvis ny form for højglanspolering, der er blevet praktiseret med et fint resultat på de førende radiokabinetfabrikker. Denne polering er kædet sammen med den sædvanlige ma­ skinpolering på den måde, at emnerne først maskin­ poleres med alm. polereskive og mellemfin slibecreme og derefter poleres med slibevoks. For at kunne polere med slibevoks er det nødven­ digt at have en maskine med 2 store flonelspuder, der er ca. 50 cm i diameter og 10 cm tykke (se fig. 630). På kanten af den ene pude påføres en speciel fast slibevoks, der virker stærkt slibende, men alligevel giver en fin glans. Den anden pude bruges til at fjerne de sidste rester af slibevoksen, hvorefter emnet frem-

Fig. 629. Poleringen af celluloselakerede radiokabinetter fo ­ regår med maskine, og det er fantastisk så fint, der kan po­ leres på små og smalle kanter, når det udføres af en spe­ cialist. træder med en fin højglans uden de meget fine rund­ ridser, som maskinpoleringen ofte efterlader sig. Da polering med slibevoks er en kantpolering - d. v. s. at der poleres på kanten af polereskiven - er emnernes størrelse naturligvis begrænset til den stør­ relse, man har mulighed for at kunne stå og vende og dreje i hånden. Denne form for polering vil uden tvivl hurtigt sprede sig, da man hermed opnår et pænere og hur­ tigere resultat end ved nogen tilsvarende metode.

LAKSLIBNING PÅ BÅNDPUDSER Vådslibning af celluloselak.

Denne form for lakslibning har man praktiseret sydpå i mange år. Men medens man der sliber hele

Fig. 630. En såkaldt Schwabbel-maskine, der bruges til fin polering af radiokabinetter. Til denne polering anvendes en speciel slibevoks.

397