Snedkerbogen_1

Ved aftørringen af olie, må man på åbenporede træ­ sorter ikke bruge savsmuld, da dette vil sætte sig i porerne. Den smukkeste matslibning, den såkaldte »mat­ polering«, opnås ved først at blankslibe lakfladen med en slibecreme (mellemfin) og derefter børste fladen over med fint pimpstenspulver på en god matbørste. FORDELING Fordeling af lakoverfladen bruges som regel kun på mindre værksteder, hvor man ikke har polere- maskine. Meningen med fordelingen er at udjævne zieh- klingehop og -ridser, for at blankpoleringen kan lettes. Lakfabrikkerne leverer specielle fordelervæsker, der virker opløsende på lakken. Man kan dog også selv fremstille fordeleren ved at blande 1 rumdel cellulosefortynder og 2 rumdele sprit, det er den nor­ male blanding, men man kan, ved at variere sprit­ mængden, selv bestemme, om væsken skal være kraf­ tigt eller svagt opløsende. Fordelingen sker bedst med en almindelig ulden polereklud, der omsvøbes med en fin linnedklud. Da det kun drejer sig om en let overfladisk opløsning af lakfladen, bør man kun komme ganske lidt væske i kluden ad gangen. Hvis man fordeler for fugtigt, vil polerekluden klæbe i lakoverfladen, og lakken vil synke over porerne. Man skal derfor ikke fordele en hel flade på én gang, men tage et mindre stykke ad gangen, for så til sidst at tage de afsluttende strøg over et større stykke på langs med strukturen. Fordeling er et arbejde, der kræver lidt øvelse, men det kan betale sig at udføre den så godt som muligt, da den letter blankslibningen væsentligt. Sørg dog altid for, at der fo rde le s så tørt som muligt, idet det indebærer mange fordele som f. eks.: hurtigere tør og klar til blankslibningen bedre højglans ingen synkning over porerne sparer fordelervæske.

Fig. 628. Fordeling af lakken på profilerede kanter på et radioskab. Det skal foregå med let hånd, for at lakken ikke senere skal synke.

delt. Er fordelingen udført omhyggeligt, kan man som regel klare sig med en fin slibecreme og en højglans­ væske. Selve håndpoleringen foregår med en håndfuld fin tvist, der er påført den fine slibecreme. Man begynder med at køre rundt i forholdsvis små bevægelser under et jævnt tryk, medens man kan mærke, at slibningen foregår. Efterhånden som slibningen mindskes, bør be­ vægelsernes størrelse øges, for til sidst, når cremen er kørt helt tør, at afslutte på langs med strukturen. Man skal passe på, at der ikke kommer for meget slibe­ creme på tvisten, da man så kommer til at køre rundt i en sejg masse, der ikke sliber. Den mest effektive slibning foregår, når cremen er halvtør, hvad man også tydeligt kan mærke, da den så er tung at trække rundt. Der er nogle, der, ligeså snart cremen bliver tung, tilsætter vand eller petroleum, men derved sinker man kun slibeprocessen, der let kan komme til at vare dobbelt så længe som normalt. Man må dog heller ikke mase for voldsomt på, for derved opvarmes lak­ fladen en del, og det kan - hvis den bliver for varm - medføre synkning af lakken over porerne. Har man efter slibningen med den fine creme opnået en pæn blank flade uden ridser eller fejl, kan man få høj­ glansen frem med en speciel glansvæske. Til denne må der helst ikke bruges tvist - der kan ridse let - men hellere en fin, blød klud (flonel el. lign.) eller vat. Man begynder med at køre let rundt, indtil glans­ væsken bliver halvtør, derefter slutter man af på langs, indtil fladen står med den ønskede højglans.

BLANKPOLERING Håndpolering.

Før man begynder på blankpoleringen, må man sørge for, at arbejdsstedet er blevet rengjort om­ hyggeligt. Der er ikke noget, der er mere ærgerligt end en ridse i en blankpoleret plade, der er forårsaget af en lille træsplint eller andet smuds. Når celluloselak skal blankpoleres ved håndarbejde, er det absolut en fordel, at fladen forinden er finfor-

396