Snedkerbogen_1

Båndpudsemaskinen.

k o m e n e s s t ø r s t e s t ø r r e l s e e r 0 , 2 6 m m =

V i» # a f

Af båndpudsemaskiner findes der flere forskellige typer, men den mest anvendte er den såkaldte »Store båndpudser«, der med en båndlængde på 5-9 meter og en bordlængde på 2-2,5 meter kan pudse emner i 1 meters bredde i ubegrænsede længder. Denne båndpudsemaskine er den mest rentable maskine indenfor træindustrien, da den af hensyn til rentabiliteten kun behøver at køre mellem 45-60 min. pr. dag. Båndpudsningen. Kvaliteten ved en båndpudsning afhænger af flere ting, først og fremmest af slibekornenes størrelse og beskaffenhed, dernæst af pudsebåndets hastighed - i meter pr. sekund - og endelig af mandens - pudse­ rens - måde at arbejde på. Ved båndpudsning er det slibebåndet, der skal arbejde, og ikke manden. Det vil sige, at så snart man er nødt til at trykke hårdt for at få båndet til at slibe, må der skiftes ud, da man ellers opnår en dårlig pudsning, der får træet til at »rejse sig« kraftigt ved en fugtpåvirkning. Det har vist sig, at man opnår den bedste og mest effektive pudsning af træ med en gennemsnitlig bånd­ hastighed på 20-22 meter pr. sekund. Pudsebåndets bredde har også sin betydning. Det gængse mål er 150 mm, der er beregnet til varierende arbejde. Drejer det sig udelukkende om pudsning af store flader, kan det bedre betale sig at bruge bredden 180 mm. Ved pudsning af smalle ramstykker eller lignende, der ikke kan lægges ved siden af hinanden, vil derimod en bredde på 100-120 mm være mere passende. Slibeskoens bredde og form. Det er meget vigtigt, at slibeskoens bredde er af­ passet ordentligt efter båndets, d.v.s. at den skal være 3-5 mm indenfor i hver side for at undgå, at båndets kanter laver furer. Samtidig bør man sørge for, at slibeskoen er af­ rundet i begge ender, så filtet kan svøbes op om disse. Derved formindskes risikoen for at pudse igennem ved kanten på finerede plader. Husk også, at se efter, om filten bliver slidt skævt, da det som regel skyldes en forkert fordeling af trykket på slibeskoen. Filten bør være af en sådan kvalitet, at den ikke danner hårde klumper. Disse klumper kan dog forekomme, såfremt der ikke sørges for, at papirbåndene bliver smurt med grafit eller paraffin, der bevirker en ned­ sættelse af friktionen mellem slibebånd og slibesko til det mindst mulige. Har man valgt et kvalitetsbånd, vil man efter nogen

1 t o m m e . Da d e f o r s k e l l i g e v i r k s o m h e d e r , d e r f r e m s t i l l e r s l i b e p a p i r o g - l æ r r e d , d e s v æ r r e i k k e a l l e h a r d e n s a m ­

m e b e t e g n e l s e a f f i n h e d e n , b r i n g e r v i t i l o r i e n t e r i n g

e n o p s t i l l i n g , d e r g i v e r e n s a m m e n l i g n i n g m e l l e m d e

f o r s k e l l i g e n u m r e :

litClUli“ carbid

Korund el. Almnmium- Granat i i andre ITilsvarende

S

Flint

Smergel

serier 12/0 11 0 10/0

oxyd

600' 500 400 360 320 280 240 220 180 150 120

500 400 320 280 240 220 180 150 120

320 280 240 220 180 150 120

9/0 . 8/0 7/0 6/0 5/0 4;0 3/0

4/0 3/0

3/0 2 0 1/0

2/0

1/0

100

100

100

2/0

1/2

1/2

1/0

1

80

80

80

1

1 L 1 2 2 2 \

1/2

60 50

60 50

60 50

1

1 2 2

1

14

40

40

40

li. 2

2

36 30 24 20 16 12

36 30 24 20 16

36 30 24 20

3

2|

3

3

H

4

41 ^2

Fig. 595. Stor båndpudsemaskine, der kan anvendes både til pudsning a f træ og til slibning a f lakker.

372