Snedkerbogen_1

mende slibematerialer og giver derfor en ret uensartet pudsning, da den hurtigt slides ned. Flintkornenes vedhængningsevne til papiret er desuden ret begrænset ved en kraftig slibepåvirkning. Granat, er en rødbrun halvædelsten, der kommer fortrinsvis fra USA. Granatens hårdhed er ca. 3 gange så stor som flintens, og selve slibematerialets form bevirker, at det giver en meget fin pudsning på træ, hvorfor granat må anbefales til alt finere pudsearbejde. Korund eller aluminiumoxyd er et kunstigt fremstillet slibe­ materiale, der i stor udstrækning anvendes til belæg­ ning på pudsebåndene. Korund, der er noget hårdere end granat, regnes for det sejgeste slibemateriale, man har, hvilket giver korundbelægningen en længere hold­ barhed. Der findes flere forskellige typer og farver af korund, men de bedst kendte er den sorte, brune og hvide. Heraf bruges den sorte og brune i den op­ rindelige farve, medens den hvide, der betegnes som »Edelkorund«, ofte farves og bruges enten alene eller kombineret med de andre. Silicium-carbid, der har en blåsort farve, er næst efter diamant det hårdeste af alle slibematerialer. Det fremstilles kun­ stigt og egner sig kun i begrænset omfang til puds­ ning af træ. Det anvendes fortrinsvis til slibning af lakker samt til slibning af metal og de fleste kunst­ stoffer, og er det slibemateriale, der kan give den fine­ ste slibning. - Se afsnittet om lakslibning på bånd- pudsemaskine. Belægning af slibematerialerne. Der skelnes mellem to slags belægninger af de for­ skellige slibematerialer: cl. betyder tæt belægning, der er den mest normale. op. betyder spredt belægning, der fortrinsvis anven­ des, hvor slibestøvet har tilbøjelighed til at sætte sig fast mellem kornene. Finheder. Kornstørrelsen for silicium-carbid, aluminiumoxyd og granat er et udtryk, der dækker finheden af de forskellige slibekorn eller partikler. Da der ofte er diskussion om, hvad de forskellige finhedsbetegnelser dækker, kan her oplyses, at tallet på en kornstørrelse er bestemt af, hvor mange masker, der går på een løbende tomme af de net, der sorterer slibekornene, f. eks. betyder kornstørrelse 100, at

op. = spredt

Fig. 593. Her ses forskellen på tæt og spredt belægning (stærkt forstørret).

Fig. 594. Størrelsesbetegnelsen på de forskellige slibemateri­ aler bestemmes af, hvor mange masker der går på een lø­ bende tomme af de net, der sorterer slibekornene. Her ses størrelse 24 og 60 i naturlig størrelse.

371

24*