Snedkerbogen_1

Knasters benævnelser. (Efter tabel i Tråindustriens Handbok)

dannelse, men er af en anden karakter end denne. En sådan falsk kerne kan være direkte forårsaget af svampeangreb (rådkerne) eller af stærke kuldegrader (frostkerne). Men den kan også, som tilfældet f. eks. er med bøgens rådkerne, bestå i en mørkfarvning i forbindelse med en tilstopning af veddets kar, porer og marvstråler, der må opfattes som cellevævets reak­ tion mod begyndende svampeangreb. Da de falske kernedannelser ikke forhøjer veddets styrkeegenska­ ber - med undtagelse af dets modstandsevne overfor imprægnering - virker deres tilstedeværelse som regel værdiforringende. De omtalte vækstfejl kan ifølge deres naturgivne karakter ikke i egentlig forstand bekæmpes. Derimod kan man ved anvendelse af en hensigtsmæssig skov­ dyrkningsteknik - herunder bl. a. ved valg af de træ­ arter og -racer, der dyrkes på de forskellige lokali­ teter, samt af hugstintensiteten på forskellige alders­ trin - indenfor visse rammer influere på deres karak­ ter og omfang. TØRRINGSFEJL Næst efter knaster er de mest almindeligt forekom­ mende fejl i opskåret træ de såkaldte tørringsfejl, der er forårsaget af, at veddet krymper, når dets fugtig- hedsindhold bringes ned under et vist niveau (fiber­ mætningspunktet). Krympningen kan fremkalde spæn­ dinger i træeffekter, hvilke enten resulterer i, at effekternes form ændres, eller at der sker brud. Først­ nævnte viser sig i form af buede, bølgede eller vind­ skæve flader, sidstnævnte som revnedannelser, hoved­ sagelig parallelle med træets fiberretning. Årsagen til nævnte spændinger kan dels ligge i, at udtørringen ikke er lige langt fremskredet inden for de enkelte dele af det pågældende træstykke, og dels i at veddet er af uregelmæssig opbygning, jvf. det ovenfor anførte vedrørende vækstfejl. I denne forbindelse skal oplyses, at træfibrenes og vedcellernes form bevirker, at tør­ ringssvindet ikke er lige stort i veddets forskellige retninger. Det er således altid mindst parallelt med fiberretningen, væsentlig større i radial og størst i tangential retning på tværs af fibrene. Som tidligere anført kan revnedannelser optræde allerede i de levende træer. I sådanne tilfælde, samt når opskårne varer hidrører fra stærkt kroget eller vredvokset træ, er det umuligt helt at undgå tørrings­ fejl. Disses omfang kan imidlertid i høj grad beherskes ved anvendelse af en hensigtsmæssig opskærings-, tør­ rings- og lagringsteknik. SKADER FORÅRSAGET AF FREMMEDE ORGANISMER Såvel i levende tilstand som efter oparbejdning er træ, i lighed med andre organiske stoffer, udsat for

Typebetegnelser

Inddelingskriterier

Form

Rundknast, ovalknast, bladfor­ met knast, hornknast, hjørne­ knast Stor knast, middelstor knast, lille knast, perleknast. Vandris (fransk: kattepoter) Kantside knast, bredside knast, hjørneknast, tværgående knast, ikke tværgående knast. Spredte knaster, gruppeknaster, mustaschknaster Fastvokset eller levende knast, tør eller død knast, knast med barkrester

Størrelse

Placering

Vækst

Mekanisk sammenhæng med omgivende ved

Fast knast, løs knast

Frisk knast, svampeangrebet knast, revnet knast, ikke revnet knast Lys knast, mørk knast, sort knast. Lyst knasthul, mørkt knasthul, sort knasthul

Tilstand

Farve

Marvpletter er en anden form for vækstfejl forår­ saget af en ødelæggelse af kambiet. Skaderne, der i snitflader på tværs af fiberretningen viser sig som små, brune ovale pletter, men i længdesnit som striber, skyldes et insekt, marvpletfluen, der i sit larvestadium ernærer sig ved at gnave lange gange i træernes vækst­ lag. Gangene tilstoppes hurtigt af et brunligt cellevæv, og årringsdannelsen fortsættes uforstyrret. Marvplet­ terne bevirker ikke nogen forringelse i træets styrke­ egenskaber, men betragtes til tider som en skønheds­ fejl. Transporten af vand og næringsstoffer fra rødderne til kronen er hos de fleste træsorter koncentreret til et varierende antal af stammens yderste årringe, »splinten«. Efterhånden som der dannes nye årringe, undergår cellevævet i de ældre en ændring bestående i en oplagring af forskellige stoffer, dels i vedkarrenes hulrum, og dels i selve cellevæggene. Denne såkaldte kernedannelse, der ofte er ledsaget af en mere eller mindre tydelig mørkfarvning, medfører i reglen en forøgelse af kerneveddets styrkeegenskaber - her­ under ikke mindst modstandsevnen overfor svampe- og insektangreb - i forhold til splintveddets. Sidst­ nævntes tilstedeværelse giver derfor hos adskillige træ­ sorter anledning til reduktion i træets handelsmæssige værdi. I denne forbindelse må nævnes, at der - fortrinsvis hos de træsorter, der ikke har nogen udpræget naturlig kernedannelse - kan opstå mørkfarvninger i de indre vedlag, der i udseende minder om en egentlig kerne­

32