Snedkerbogen_1

Hudlimopløsningernes lavere koncentration for­ årsager desuden en del vanskeligheder: 1) Træet tilføres mere vand. 2) Limen opsuges lettere af træet. 3) Limen slår lettere igennem ved fineringsarbejder. På trods af at højviskose hudlimssorter gennem mindre materialeforbrug er billigere i drift end benlim, anvendes de førstnævnte blot til visse specielle formål, f. eks. i blyantindustrien, hvor det gælder om at lime fedtet træ med vandskyende egenskaber. Tilberedningen af limopløsningen (varmlim). Tilberedningen af limopløsningen sker i to etaper. Limen opblødes først i rent vand og smeltes senere ved højst 60° C. Ved opblødningen i vand er det vig­ tigt, at også limens midterpartier kommer i berøring med vand. Faste limpartikler, som muligvis endnu findes ved smeltningen, opløser sig ikke. Efter at man er begyndt at fremstille lim i form af perler, flager eller pulver, forkortes opblødningstiden, men særligt limpulverets kvældning ved tilførsel af vand sker så hurtigt, at særlige omrøreanordninger er nødvendige for at undgå klumpdannelse. Terninger og perler kan ofte smeltes efter 1-2 timers opblødning. Under disse omstændigheder har fremstillingen af limkager ikke længere nogen teknisk berettigelse, i særdeleshed da limkager gennem den ved fremstillingen nødvendige længere tørring også i kvalitetsmæssig henseende er ringere end ovennævnte limformer. Også den opfattelse, at limkager tillader en bedre bedømmelse af limkvaliteten gennem måling af den ved opblødningen optagne vandmængde, er forkert - optagelsen af vand er nemlig ikke nogen på­ lidelig målestok med hensyn til kvaliteten. At blot rent vand, ikke saltholdigt eller forurenet, samt rene skåle o. 1. må anvendes ved limens opblødning i vand turde være almindeligt kendt. Glutinen er jo relativ følsom over for al indvirkning af kemikalier og i sær­ deleshed bakterier. Spredning o g presning. Glutinlimen påsmøres enten manuelt (pensel, børste, etc.) eller ved hjælp af motordrevne limspre­ dere med opvarmede valser. Hvis limen i det sidste tilfælde viser tilbøjelighed til skumdannelse, kan anti- skummiddel tilsættes. Sådanne midler mod skum­ dannelse samt brugsanvisningen herfor leveres som regel af limleverandøren. Dog er en vis forsigtighed nødvendig, idet et overskud plejer at nedsætte limens styrke. Ved koldlimningsmetoden, som anvendes ved limning af mindre flader (fugelimning), bør det frem

for alt iagttages, at limen ikke får lov at størkne, før limfugen udsættes for pressetrykket, da den ellers ikke opnår fuld styrke. Tiden, der står til rådighed mellem limspredningen og presseoperationen, er derfor sær­ deles kort, hvilket allerede tidligere er omtalt. Synker stuetemperaturen ned under 20° C, bliver risikoen for fejllimninger temmelig stor. I kolde arbejdslokaler bør trægenstandene derfor opvarmes, inden limen på- stryges. Presningen af glutinlimfugen kræver kun et lavt tryk (max. V 2 - I kg/cm2) sammenlignet med de nøje pressetryk, som bør anvendes ved kunstharpikslimning. Limpresser, som er bygget for glutinlim egner sig der­ for ikke uden videre for andre limsorter. Såfremt for megen lim presses ud af limfugen, kan limnings­ resultatet forringes. Tynd lim presses ud ved lavere tryk end tyk lim. Prestidens omtrentlige længde er ved fugelimning ca. 15 m in .-l time, ved finering der­ imod 1-2 timer. Gælder det limning af store flader, f. eks. finering, så forslår den ovennævnte limningstid ofte ikke. Man anvender da varmlimningsmetoden; limen får lov til at størkne, men opvarmes ved presningen, således at den bliver flydende igen. I limpressen indlægges den limede genstand i regelen mellem varme plader, hvis varmekapicitet er så lille, at limen når at svale til­ strækkeligt under presningens senere stadier. Der optræder let gennemslag af limen, hvis limen opvarmes mere end 60° C. Opvarmningen af pladerne må derfor ikke overdrives. En tilsætning af strække- midler (kridt, kaolin o. s. v.) virker gunstigt. Det gæl­ der dog om ikke at arbejde med for store tilsætnings­ mængder (max. 30-40 °/o), idet limfugens styrke ellers forringes væsentligt. Glutinkoldlim. Som det fremgår af de foregående afsnit, er brugen af glutinvarmlim ofte upraktisk og tidsspildende. I den senere tid har man derfor forsøgt at tilpasse glutinlimen efter de krav, som almindeligvis stilles til en moderne lim. Målet nåedes også delvis ved kom­ bination af to i og for sig allerede kendte fakta. Gennem tilsætning af passende kemikalier kan for det første limopløsningens viskositet sænkes så meget, at den holder sig flydende ved stuetemperatur. Det er klart, at pressetiden ved koldlim må blive betydelig længere end ved varmlim. Ved trælimning anvendes derfor nu almindelig koldlim, blot i begrænset om­ fang, specielt ved fineringer, hvor varmpresnings­ muligheder ikke står til disposition. Koldlimens pres­ ningstid kan imidlertid forkortes betydeligt gennem tilsætning af hærder og varme. Det har længe været kendt, at en tilsætning af

337

22