Snedkerbogen_1

stærke og seje gummigjorde. Gummiets elasticitet skulle på grund af sin særlige legering kunne holde i ca. 20 år. Gjordene river ikke madrasserne itu, er nemt udskiftelige, renlige, men vil, ligesom de nævnte kæde- og fladfjederbunde, altid bue nedad (afhængig af den liggendes større eller mindre vægt), så hænge­ køjetendensen fremkommer. Der bør være et groft hessianunderlag mellem madras og bund, for at gum­ migjordene kan »ånde« (fig. 567). Et fremskridt har det været, at mange patienter med dårlige rygge kunne oplyse lægerne om, at de lå bedre på det flade gulv end i deres bløde senge. I det sidste par år har det derfor været en naturlig sag at lægge en krydsfinérplade af 10 mm’s tykkelse (med lufthuller boret i) oven på sengebundrammen, således at den eftergivelige madras kom til at hvile på et fast, fladt, nærmest ueftergiveligt underlag (fig. 568). Fra dansk side er der endvidere i den seneste tid gjort interessante forsøg med sengebunde af længdeløbende, 10 mm tykke asketræslister eller lameller, holdt sam­ men af tværgående gummigjorde. Men endnu bedre er de såkaldte »No-sag-fjederbunde« (fig. 569), hvor de zig-zag formede metalfjedre er spændt op, så de danner en bue op mod madrassens underflade. Ved belastning vil de blive rettet ud, således at sengebun­ den bliver flad som ved finérbunden og alligevel efter- givelig. I Amerika f. eks. garanterer madrasfabrikan­ terne kun for madrasser, der støttes af en sådan bund. En god, fjedrende madras’ funktion ødelægges ganske af en blød, eftergivelig sengebund. Madrasser. Madrassen skal sikre den hvilende en god afslap­ ning, idet den y d e r støtte uden at trykke, d. v. s. den svøber sig om personen. Den skal (sammen med lag­ net og tæppe/dyne) opsuge legemets fugtighed samt medvirke til at holde temperaturen konstant. Senge­ temperaturen er natten igennem på 30-34° C, altså

Fig. 566. Fladfjederbund.

De billigste - og mest udbredte - sengebunde er kædebundene (fig. 565), der hurtigt bliver slappe, og fladfjederbundene (fig. 566), der heller ikke bevarer deres styrke længe. De giver sig hurtigt til at knage og slider kraftigt på madrasserne, hvis der ikke ligger skånestykke over. Fra svensk side har man været særlig interesseret i Telaxbundene: en ramme, hvori der er spændt og flettet et varierende antal meget

Fig. 567. Sengebund med elastiske gjorde, dækket af hes­ sianunderlag.

Fig. 569. »No-sag«-bund, der hvælver op mod madrassen - afflades når der hviles på den.

Fig. 568. Sengebund med krydsfinérplade.