Snedkerbogen_1

Almindelige bogstørrelser o g avisformat. 16X13 cm udenlandske romaner

virkningen af de midler man evt. bruger for at be­ skytte tøjet. Det engelske klædeskab må anses for at være bedst løst, idet de mange funktioner man består af ved på­ klædning, har englænderne forstået at anbringe i ska­ bet, f. eks. hylde på indersiden af døren til knapper, et mindre spejl, hylde til lommetørklæder, handsker etc., stang til slips; der ligger faktisk et felt som vi godt kunne dyrke. Hvis man opbevarer hatte i skabet bør disse anbringes enten på træknager eller på løse støtter, endvidere kan man have gennemsigtige skuffe- forstykker, så man hurtigt kan se hvilke skuffer, der skal benyttes. Skilleskabet må udføres af gode materialer, der må ikke spares på dimensioneringen. Enten rammer med krydsfinér, rammer i fylding eller af en god kvalitet møbelplade. Skabet samles bedst med en not og feder, man opnår derved, at skabet er tæt på siderne. Hvis man bruger tynd overkasse, må man bruge to samle- beslag på indersiden. Det er af megen stor nødvendig­ hed, at skabet bliver stabilt i samlingerne, da det kun er bagklædningen som holder skabet i vinkel. Man kan naturligvis lave en fast kasse, f. eks. et skuffe­ parti, som fastskrues og dermed yderligere støtter skabet. Skabet bør ikke stå på for høje ben, helst en lukket sokkel, ellers kommer man op på en alt for høj di­ mensionering i forhold til rummet. Den overfalsede dør er vel nok det bedste på grund af dobbeltfalsen. Hvis man anvender skydedør, må disse være pålimet en liste med filt på ydersiden, for at dørene slutter så tæt som muligt. Listen pålimes glat med kanten på bagsiden af den yderste dør og glat med kanten på forsiden af den bageste dør (se detailteg­ ningen fig. 425). Hvis man skal dimensionere et skab kun til dame- eller herregarderobe bliver opgaven betydelig lettere, idet man da kan tage de specielle garderobemål. Ved en undersøgelse som eleverne på skolen for boligindretning foretog, viste det sig, at 25 familiers gennemsnitsbehov ser således ud: (fig. 515-517 kvin­ dens behov, og fig. 518-519 mandens behov):

25X14,5 cm skønlitteratur 25 X 19 cm faglitteratur 28X21 cm særudgaver 31X22 cm tidsskriftformater 34X26 cm kunstbøger 38X28,5 cm store kunstbøger 40X28,5 cm V 2 avisformat

Klædeskabet. Møbeltyperne er underlagt lejlighedsplanens ud­ vikling, badeværelset har tildels gjort toiletmøblet overflødig, de små lejligheders planløsninger har ud­ ryddet ottomanen, som er gået over til at blive en hvilestol, og senere har den fået en løs skammel til, da man nu engang ikke kan forandre menneskets krav på hvile. I nogen grad går det ligeledes med klæde­ skabet, flere og flere lejligheder får i projekteringen indbyggede skabe. Man kan dele skabet i 5 typer:

Type A bredde ca. 65-68 cm Type B bredde ca. 100 cm Type C bredde ca. 130-135 cm Type D bredde ca. 160-165 cm Type E bredde ca. 195-200 cm

Type A giver i bredden plads til 2 stk. manchet­ skjorter. Type B giver i bredden plads til 1 stk. manchet­ skjorte samt ca. 50 cm garderobe. Type C giver plads til 2 stk. manchetskjorter samt ca. 50 cm garderobe. Type D giver plads til 1 stk. manchetskjorte samt 2X50 cm garderobe. Type E giver plads til 2 stk. manchetskjorter samt 2X60 cm garderobe. Oversigtstegningen, fig. 514, med skabssystemer er tegnet af arkitekt Børge Mogensen og udført for F.D.B. og giver i sin enkelthed løsning på indretning af skabstyperne. Et skabs maksimumshøjde er 188 cm, hvor soklen er 8-10 cm høj. Det faste skab bør ikke være mere end 100 cm i bredden, det vil være vanskeligt at kunne transportere større bredder dels på trapperne og ikke mindst at få så stor en form ind i en lejlighed. Den faste skabstype er naturligvis den bedste, samlingerne er tætte og man kan bedre få dørene til at slutte, da første betingelse for et skab må være den, at det er tæt og lukker alt ude - som f. eks. møl - og at det samtidig holder på

299