Snedkerbogen_1

768 57,5 Jd* 79 2 0

Kommoden. Den højeste kommodetype er chiffonniere (klude- samlerske). Den er ca. 150 cm høj. Den alm. kom­ modehøjde er ca. 80-90 cm, her kan pladen samtidig anvendes til fralægning, og man kan samtidig ubesvæ­ ret komme til i den øverste skuffe. Kommoden tjener væsentlig til opbevaring af lin­ ned, uldne sager samt undertøj og får som følge deraf en ret stor dybde. En anden kendt type er dragkisten, men der er skuffernes længde ca. 110-120 cm og samtidig er skufferne ret høje og bliver som følge deraf meget uhåndterlige, idet man altid er tilbøjelig til at fylde skuffen og derved går det ud over møblets konstruk­ tion, alt bliver overbelastet. Derfor en en kommode på ca. 90-95 cm i bredden og ca. 46-49 cm i dybden og med ikke alt for dybe skuffer sikkert en størrelse, hvor funktion og konstruktion står i rimeligt forhold til hinanden. Reoler. Udføres en reol med indgratet hylder har man en solid reol, og samtidig kan man tillade sig at gå ned i alle dimensioner, hvorved man kan opnå en finere virkning uden at hylderne bøjer eller siderne trykkes ud.

6 AFSTANDE

6 AFSTANDE 8AFSTANDE

72AFSTAN0E

6

9

8

6

12

9

8 -- ---------------------

6

6 AFSTANDS

7AFSTANDS

i AFSTANDS

6 AFSTANDS

ro

7b d 57: 15 4 7 9 2 O

/ 2

ro

/ /

rO

Fig. 513. Skematiske tegninger for højdeinddeling af reoler med flyttelige hylder. Målene yderst til venstre gælder fra midte til midte af hylde. Hver afstand er 3,2 cm.

Et meget smukt eksempel herpå er prof. Mogens Kochs reoler, som kan ses på Kunstindustrimuseet i København. Almindeligvis er hylderne stilbare enten ved at lægge hylderne på hyldebærere eller hylderne er fast­ gjort med Ringers patent, som har den fordel, at når hylden skubbes ind på plads, holdes den fast, så den ikke kan vippe, selv om træet slår sig eller hylden skulle blive rund. En løs hylde bør ikke være længere end 95 cm, hvis den er 1" = 23 mm tyk, ellers vil bøgernes vægt bue den. Der er også den mulighed at anvende tykkere træ og så fase underkanten efter for­ udgående pålimning af en tykkelse. Udfører man en reol, der i højden rummer 7 af de mindste bøger, og deler afstanden fra midten af hylde til midten af hylde i 6 lige store dele på hver 3.2 cm, har man en reol, der passer til de almindelig­ ste bogstørrelser, idet 4 hylder for den lille bog svarer til 3 hylder for skønlitteratur, 3 hylder svarer til 2 hylder for faglitteratur, 2 hylder svarer til 1 hylde for tidsskrifter o. s. v. I praksis vil det sige, at dersom man udfører reoler i højder, der svarer til et vist antal af den lille bog, er man sikker på, at pladsen altid kan udnyttes fuldt ud. Målene for sådanne bogreoler bliver fra midten af nederste bund til midten af øverste bund, multipla af 19,2. Man får da målene 57,6 - 76,8 - 96 - 115.2 - 134,4 o. s. v. Hulafstanden for hyldebærerne bliver overalt 3,2 cm. Som nævnt kan man affase hyldeunderkanten for at opnå en tynd hyldeforkant. Ligeledes må man runde hyldens overkant nogle få millimeter ned, samt blødt affase oversiden ca. 10-15 millimeter indefter, det tjener til at skåne bøgernes ryg, når bindet skub­ bes ind og ved udtagning.

O

298