Snedkerbogen_1

bærende underdel, understreget af benenes ensartede tykkelse indtil sargen, hvorfra de spidser til opefter. Trods det dominerende understel er der alligevel fin balance med overdelen - det skyldes de åbne felter mellem stafferne, som begrænses af ryg og armlæn. Fig. 492, gyngestol (arkitekt Børge Mogensen, F.D.B.). Gyngestolen er vel nok den »hårde« stole­ type, som gennem tiderne er kommet den polstrede stol nærmest i behagelighed, idet man ved en let skif­ ten af siddevinklen stadig kan holde ud at sidde i en gyngestol.

Fig. 493.

rette sprosse, og hvor armlænet støder til agterstaffen, føles sikkert hele stolens styrke. Alle samlinger ud­ trykker sikkerhed og samtidig lethed. Gængen, som er tilspidset lodret opefter og derved giver større bære­ flade, giver i brug den fordel, at stolen »står« bedre, end hvor gængen er tynd.

Fig. 492.

Typen her er overordentlig enkel og smuk i opbyg­ ning, gængerne og understellets vandrette deling bærer let den slanke ryg. Understellets solide men dog lette opbygning mærker man lige fra gængerne, hvor bene­ ne er bladet over gængen, som naturligt er gjort bre­ dere i samlingen indtil det brede kopfstykke, som skal give stolen styrke for oven. Fig. 493, gyngestol (F.H.). Denne stol har trods kraftigere detailvirkning også megen lethed. Det skyl­ des sikkert hver funktions kraftige detaillering og så felternes indbyrdes åbne virkningsspil. Eks.: afstanden fra agterstaf til rygbrættet arbejder lige så stærkt som rygbrættets breddevirkning. Det brede armlæn griber stærkt omkring den spinkle vand­

Fig. 494.

289

19