Snedkerbogen_1

bærer sædet, hvorimod agterstaffen ligesom afslutter sædets form og fortsætter med de samme bløde linier opefter i ryggen, for nedefter at slutte af i en tung, blød form; forskellige som afslutningen er på for- og bagben, forneden har de dog det samme formsprog. Sargens søgte form kan lade sig gøre, fordi sargtræet er sammenlimet af tre tykkelser, hvoraf den midter­ ste er af lyst træ, det understreges igen ved at tapperne er boret helt igennem agterstaffen, og hvor hver tap har fået slået en kile ind på midten. En smuk sam­ ling. Ligeledes er der en fin detail på agterstaffen for-

Fig. 489.-

for er den taget med. Stolen er ret spinkel dimensione­ ret, især benene, men det kan gøres, når træet er tæt og hårdt. Man ser her med for- og agterstaffer klart forskellen på det bærende i opbygningen. Forbenene står lige, og man fornemmer, at de

Fig. 491.

oven, hvor den møder kopfstykket, man fornemmer, at de to ting vokser sammen. Kopfstykkets brede bue bliver sluttet fint af med de to flige, som danner na­ turligt greb, når stolen flyttes. Stolen har både i over- og understel en fortættet elegance. Fig. 490, den ægyptiske taburet (ca. 2000 år før Krist. f.). Dens bløde detail formsprog må kunne in­ spirere enhver møbelformgiver. Dette lille møbel ud­ trykker en behersket ro i opbygning, hvor rektangler og trekanter behersker hinanden og understreger sæ­ dets bløde form. Fig. 491, armstol (snedkermester Jakob Kjær). I op­ bygning et klart eksempel på streng formgivning. Sprossernes indbyrdes spil danner en meget stærk

Fig. 490.

288