Snedkerbogen_1

spærringsfinér) anvendes de samme træsorter, som er nævnt ovenfor. Når der tilskæres af møbelplade, forekommer der altid ret store rester, disse kan udmærket anvendes igen, når kanterne fuges og stykkerne sammenlimes - endetræsfuger må altid først limdrænkes. - Er blind­ materialet for uensartet, kan man forstærke fugen med tynde dyvler, derimod må man aldrig note i så­ danne kanter og sætte en løs fjer i, da man ikke alene svækker selve limfugen, men limen på fjeder og not­ sider vil, når den tørrer, trække både blind og yder­ finér med sig, så der senere dannes en svag fordybning i overfladen på begge sider af fugen. Tynde dyvler viser sig derimod aldrig. Der kan også forekomme »tyskere« i afspærrings- finéren. Det kan være vanskeligt at få øje på dem, men det er vigtigt at være opmærksom på dem, thi er der først finéret udenpå, er pladen ødelagt. En »ty­ sker« er en luftblære mellem to sammenlimede lag. Man kan undersøge pladen ved at lade fingerspidserne glide hen over den. Den lyd, som en »tysker« giver, er let kendelig. En »tysker« fjernes ved at skære afspær- ringsfinéren op og komme lim ind under finéren med et stykke finér og derefter lime finéren ned med et lag papir mellem pladen og den varme klods. Når pladen er afrettet, undersøges afspærrings- finéren for de ofte forekommende huller og revner. Disse fyldes meget omhyggeligt med limkit, og når fladen er tandet endnu en gang, undersøges den igen for ujævnheder. Det lønner sig at være omhyggelig, for den mindste ujævnhed i møbelpladen vil senere træde frem gennem den udvendige finér og være med­ virkende til at trække møblet ned i kvalitet. Det er den slags iagttagelser, som er én af årsagerne til, at danske møbler har hævdet sig i kvalitet. Kantlimning af en møbelplade bør altid være så tynd som mulig, når den foregår inden finéringen. En tykkelse bør ikke være mere end ca. 6 mm, da en unødig bred tykkelse før eller senere vil vise sig gen­ nem den udvendige finér. Noget anderledes er det,

når man er nødt til at false. I sådanne tilfælde kan man kantlime, efter at pladen er finéret, og lade tyk­ kelserne gå ind i møblet som en æstetisk virkning. Ved pålimning af for brede kantlimninger må man være klar over, at man løber en risiko, idet tykkel­ ser af hårdt træ udmærket godt kan være årsag til, at fladen kaster sig, bliver rund eller hul. Man skal derfor udvælge træet meget omhyggeligt; det skal være slankt og tørt. Efter pålimningen må tykkelsen have lov til at sidde i hvert fald i et døgn, inden den høvles glat med overfladen. Man skal stadig huske at pleje de finérede plader med lige megen luft på begge sider; det er en meget væsentlig del af arbejdet. Tilskæringen. Grundlaget for arbejdet er tilskærersedlen, som skal være helt i orden. Alt skal føres op på tilskærersed­ len, som skal følge arbejdet sammen med tegningen. Der findes forskellige typer, som dog alle udarbejdes efter samme princip. Det er mest naturligt at tage de forskellige træsorter i rækkefølge: møbelplade, kryds­ finér, finér o. s. v. Tilskærersedlen skal udarbejdes meget nøjagtigt. Det er ikke nok at skrive: 12 stk. 40 X 1 0 X 2 ; der skal stå: 12 stk. sprosser - elmtræ 40 X 10 X 2; og hvis der skal tages bestemte hensyn, f. eks. mørkt eller lyst, slankt eller året, skal det anføres. Så kan tilskæ­ reren ikke være i tvivl, men straks tage en passende rest frem i stedet for eventuelt at skære af nyt træ. På tilskærersedlen skal der være plads til at anføre spild, da spildet i mange tilfælde spiller en væsentlig rolle. Målene anføres med længden først, så bredden og til sidst tykkelsen. Man ridser efter en model. Hvis den skal bruges meget, bør den helst være af tyndt krydsfinér; ellers kan man godt bruge 2 mm pap. Fig. 408 viser et eksempel på en tilskærerseddel. Der stilles store krav til tilskæreren. Ordenssans, akkuratesse, evnen til at indstille sig på et nyt arbejde og økonomisk sans er nogle af de dyder, man for­ venter at finde hos en dygtig tilskærer. Materialet må undersøges meget nøje, dels for ridser og revner, og dels for knaster. Kamenden afkor­ tes så langt inde, at vindridserne fjernes. Revnerne i brættet eller planken er knapt så farlige; dem kan man lime, eller man kan skære brættet op og derefter lime træet sammen igen. Det er noget sværere at und­ gå knasterne i et stykke arbejde, men når de er faste og bliver vendt indad eller nedad behøver de ikke skæmme arbejdet. Man skal også undersøge, om der er gamle over­ voksede søm i træet. Det ses i reglen på en blåfarv-

Fig. 410. A: Stavlimet. B: Bloklimet.

253