Snedkerbogen_1

marven. Derved opnår man, at brættets årringe er brudt og kraften i bredden halveret.

bejdsmetode og spørge ham ud om, hvilke arbejder han tidligere har udført, og hvilket kendskab han har til værkstedets arbejdsmetoder. Derved sikrer meste­ ren sig, at den svend, der antages, kan arbejde effek­ tivt i værkstedet. Svenden arbejder på basis af den tegning, der hører til ethvert arbejde. Tegningen er som regel i måle­ stok 1:5 eller 1:10, og her er forholdet 1:5 at fore­ trække. Fra tegningen udfører mesteren selv sin arbejdstegning og igen derfra til målepind. Arbejds­ tegningen er nødvendig, når tegningen i den lille målestok ikke giver de fornødne detailler, det gælder især, når det drejer sig om stole eller andet stærkt buet arbejde. Den laves ved at kvadrere tegningen 1:5 og inddele papiret til arbejdstegningen i kvadra­ ter på 3 cm eller 5 cm, og derefter overføres målene fra tegningen 1:5 til arbejdstegningen. Denne frem­ gangsmåde er temmelig nøjagtig. Når arbejdstegningen foreligger, skal der laves en tilskærerseddel; som eksempel er her valgt en enkel møbeltype - en kommode, fig. 408. Straks ved arbejdets påbegyndelse bør svenden sætte sig ind i, hvilke dele, der skal fremmes, d. v. s. billedskærer-, drejer-, gørtler- og dekupørarbejde, for derved at forhindre, at han kommer til at vente på de • andre medarbejdere. Det arbejde, hvortil han skal bruge fællesværktøj som f. eks. bloktvinger, bør ud­ føres sidst på dagen, f. eks. sammenspænding og også lakering, da det kan kræve megen plads og lang tørre­ tid. Arbejdsgangen bliver naturligt forsinket af lim­ ning og tørretid, bejdsning og lakering og ikke mindst af poleringen. I disse ventetider bør svenden have et andet arbejde at tage fat på. Blindtræet. De fleste værksteder køber blindtræet tørret hos tømmerhandleren. Fyrretræ (Kalmar) anses for at være det bedst egnede, især marvbrædder. Blindtræet bør udvælges med største omhu; det skal være rent, og især må der ikke være ridser og løse knaster i det. En rids eller en løs knast vil nemlig altid før eller senere vise sig gennem finéren, men hvad enten blindtræet finéres eller ikke, skal man sørge for, at den slags fejl i blindtræet bliver fjernet eller limet. Til blindtræ anvendes også træsorterne abachi, pop­ pel og lind. Fugtighedsgraden for blindtræ til møbelsnedkeren skal være 8-10 pct., medens den for bygningstræ skal ligge lidt højere. Ved limning af plader bør følgende regler iagt­ tages for at opnå en glat og rolig overflade. Brættet skæres op i midten, og ved marvbrædder bortskæres

Yderkant

Marvkant.

Yderkant.

M arvkant.

C Fig. 409. A : Marvskåret og rigtig sammenlimning. B: Risi­ koen når brættet ikke er marvskåret. C: Når yderkant og marvkant sammenlimes.

Sammenlimninger. Træet undersøges grundigt. Man skal se efter, om der endnu er larver i ormehullerne, løse knaster limes eller fjernes, og der lappes ud, så det passer med ar­ bejdets art og karakter. Det må tilrådes ikke at slække på kravene ved udførelsen af dette arbejde. Stykkerne lægges op, således at marvkant kommer mod marvkant og yderkant mod yderkant, og hvis det er en massiv plade, som ikke skal finéres, fort­ sætter man med at lægge de brædder, som passer sammen. Retsiden skal vendes opad på alle brædder. Man må ikke lægge marvkant og yderkant sammen, da fladen i så fald vil blive meget ujævn senere hen. Møbelplader. Møbelpladen er blevet et ganske naturligt produkt, efter at centralvarmen kom frem, og den kan bruges nu i alt snedkeri. Arbejder og tegninger bestemmes ofte ud fra de gangbare størrelser og tykkelser, hvori møbelplader findes. Der er to slags, nemlig de lamel­ limede og de stavlimede eller bloklimede møbelplader. Stavlimede møbelplader anvendes især i det bedre snedkeri. Stavene er ca. 5-6 mm tykke, og pladens overflade er meget jævn. Yderfinéren (afspærrings- finéren) er som regel af gaboon, abachi eller poppel; bøg bruges også, men til at finére på må de først­ nævnte træsorter foretrækkes. Bloklimede møbelplader består af lister, som er ca. 20-30 mm, evt. 40 mm brede. Til yderfinér (af­

252