Snedkerbogen_1

Fig. 396. Fransk Chaiselongue i ny­ rokokostil. Ca. 1850. Rosentræsfinér på piletræ; forgyldte bronzebeslag. (Frederiksborgmuseet).

Mens sen-erapiren endnu holdt sig i visse kredse, begyndte efterligningerne af gotik og rokoko, som re­ gel stærkt misforståede, at brede sig, den første for­ trinsvis i England, ny-rokokoen især i Frankrig. Også i Norden indrettedes efter ca. 1830 enkelte steder rum med møbler i ny-gotisk stil, først og fremmest yt­ rende sig i et dekorativt sprinkelværk (fig. 394). Langt større betydning fik dog ny-rokokoen - en borgerligt tung, i mørkt, blankpoleret mahogni eller nød udført rokoko, som regel med stærkt farvede uldne betræk, såre fjernt fra inspirationskildens graciøse forfinethed (fig. 395, 396, 398). Efter 1850 skete en ejendomme­ lig udvikling. De af Napoleonstiden yndede draperier på væggene, som skulle minde om feltherretelte, var i tidens løb blevet til kunstfærdigt ophængte »hygge­ lige« portierer og gardiner, og under indflydelse af

disse, muligvis også påvirket af den tyrkiske pavillon på verdensudstillingen i London 1851, der bl. a. gjorde små rygeborde, divaner og en overflod af puder mo­ derne, blev polstringen på ny-rokokomøblerne stadig sværere, indtil den efterhånden helt skjulte træet. Som

Fig. 398. Dansk stol i ny-rokokostil. Mahogni. En almindelig borgerlig type fra 2. halvdel af 19. århundrede. (Den gamle by i Aarhus).

dekoration på de overpolstrede møbler brugtes i rigt mål frynser, snore og kvaster samt de uldkugler, klun­ ker, efter hvilke stilen har fået det populære navn klunkestilen (fig. 397). Sin kulmination nåede den i 1880erne. Klunkerne anbragtes især på siddemøb­ lerne, men foruden på gardinerne også til kantning af småborde, hylder og étagerer - hyldemøblerne, hvor­ på det af tiden højt yndede nips stilledes frem. Selv kister beklædtes med stof og possementmagerarbejde, og den såkaldte »puf« opstod.

Fig. 397. Dansk overpolstret stol, »klunkestol«, pyntet med agramaner og frynser. 1869. (Nationalmuseet).

244