Snedkerbogen_1

at skær-kurven går i en cirkelbue ind mod fræserens centrum. Dette medfører, at slibningen af fræserne kun kan ske på tændernes spånside, hvorved tand­ profilen altid bliver den samme. Hvis en fræser skal bearbejde lige udstående kan­ ter på et emne, f. eks. siderne i en not, må tænderne på disse steder også have en vis sideslibning. Fræsere til sådanne formål må derfor laves i to halvdele, for at profilen ikke skal ændres ved sideslibningen. Fræ­ sere med kun en opadstående kant, f. eks. fals­ fræsere, kan derimod laves udelte, hvilket også er til­ fældet med sådanne fræsere som ikke behøver side­ slibning, f. eks. sietfræsere og profilfræsere med lave afrundede konturer.

Fig. 177. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.

Fig. 181. Principskitse af en notfræser.

Fig. 180 viser en delt notfræser, og fig. 181 viser principperne efter hvilken en sådan konstrueres. Den skærende del af fræsertand 1 (i det følgende benævnt notdel) sidder på fræserhalvdel I, og notdel 2 på fræserhalvdel II. Notdelen af fræsertand 1 be­ arbejder notens bund og b-side, på hvilken side den har slibningsvinklen a1 (alfa), medens den ikke berører notens a-side, hvor tanden altså ikke behøver at have nogen slibning. Fræsertand 2 bearbejder notens bund og a-side, men ikke b-siden og har sin slibning a2 på a-siden af noten. Ved slibningen af tænderne bliver notbredden c mindre, og for at bibeholde den oprin­ delige notbredde må de to fræserhalvdele altså sky­ des noget sammen. De to fræserhalvdele holdes sam­ men af tre ståltapper, på hvilke de kan forskydes. Spånvinklen på bagdrejede fræsere er normalt 30

Fig. 178. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.

Fig. 179. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.

Fig. 182. Slibeapparat til profilfræsere.

Fig. 180. Notfræser.

168