Snedkerbogen_1

Eftersom jernene ikke træffer arbejdsstykket, når stålet står vinkelret på dette, må stålprofilen være lidt anderledes udformet end emneprofilen. Man kan dog let konstruere sig til stålets ægprofil. Fig. 173 viser en listeprofil og kutterens stilling i skæreøjeblikket. For­ bindelseslinien A-B mellem stålets æg og centrum af kutteren er da vinkelret mod arbejdsstykket. Med A som centrum tegnes en cirkel C-D, som tangerer stålets inderside. B og tangeringspunkter D forbindes med en linie, og afstanden B-D er det søgte mål fra et punkt på stålets æg til et punkt, hvor kutterbolten holder stålet. Man fortsætter på denne måde med et tilstrækkeligt antal punkter på profilen. For punktet E bliver eksempelvis afstanden fra æggen til centrum af kutterbolten = afstanden E-F. Linien A -F er trukket vinkelret på E-F.

Fig. 174. Eksempel på opstillingsapparat til fræser og kehlemaskine.

ler i kutterblokken, hvorved fastspændingen bliver mere sikker, samtidig med at justeringen lettes. De tynde stål slibes på fasen på sædvanlig måde, medens de tykke slibes på stålets spånside, d. v. s. forsiden, hvorved profilen ikke ændres. De tykke, fræsede stål bør altså anvendes til mere indviklede profiler, hvor­ ved slibeomkostningerne mindskes i høj grad.

Fig. 173. Slibning af profiljern.

Fig. 175. Profiljern til firkantkuttere.

Profiljernene udføres som regel parvis og sættes fast på de modsatte sider af kutterhovederne for at ud­ balancere hinanden. Ofte kan det være mindre hen­ sigtsmæssigt eller til og med umuligt at gøre således, og så placerer man de stål, som vejer ca. lige meget, lige over for hinanden, og afvejer kutteren med af­ vejningsklodser. Påsætningen af jernene i kutterhovederne kan enten ske i maskinen eller i separate opstillingsapparater fig. 174 .1 begge tilfælde benytter man sig af en prøve­ liste, mod hvilket jernet justeres, dette sker med lette slag på jernet med en lille hammer. Efter at jer­ net er skruet fast, foretages en yderligere kontrol og evt. yderligere justering. Fig. 175 viser nogle alminde­ lige profiljern, beregnet til firkantede kuttere. I de tilfælde, hvor kehling af specielle profiler fore­ kommer i stort omfang, er det fordelagtigt at anvende særlige rundkuttere beregnet til profiljern. Man skel­ ner her mellem to typer, én med alm. tynde profiljern og én med tykke, fræsede profiljern, fig. 176. Jernene har ofte riflede bagsider, som svarer til ril-

Bagdrejede fræsere anvendes nu i stor udstrækning ved fremstillingen af pløjede brædder til not, feder og fas etc., hvilket har mange betydelige fordele fremfor kuttere med løse stål. Fræserne er i reglen udført med 6 eller 8 tænder eller skær, der alle har den eksakte profil. Tænderne må naturligvis have en vis underslibning bagud, og profilen er udfræset i tandens længde, hvilket bevirker

Fig. 176. Rundkuttere med profiljern.

167