Snedkerbogen_1

almindeligvis gummibandager, idet disse ikke er mod­ tagelige for fugt. Læderbandager anvendes ofte til maskiner, som kører med hårdt spændte klinger, og da især til tørt træ. Gummibandager er absolut at foretrække, men det er nødvendigt, at de påvulkani- seres skiverne, og dette må nødvendigvis gøres på en gummifabrik, også reparationer må udføres på en gummifabrik. En læderbandage kan man selv pålime. Den skal først samles i en ring af læderstrimler, der er lige hårde. Selve samlingen er en sammenlimet tilspidset overlapning på ca. 100 mm. For at få bandagen til at sidde fast på skiven, er det nødvendigt, at den laves ca. 5 % kortere end skivens omkreds. Derefter renses skiverne for gammel lim o. 1., og der smøres lim på bandage og skiver, og bandagen krænges på, således at samlingerne »løber med« under afdrejningen. Det er bedst at anvende koldlim. Ved kork og linoleums bandager er fremgangsmåden lidt anderledes. Efter at have skåret den ene ende i vinkel, skiverne er rensede, og der er smurt lim på bandage og skive, spændes bandagens vinkelskårne ende fast på skiven med en skruetvinge og en klods. Husk at lægge papir mellem bandage og klods. Derefter drejes skiven langsomt rundt, idet man samtidig holder bandagen stram. Når man er kommet helt rundt, afskæres den overflødige del af bandagen, og enden spændes fast med klods og skruetvinge. Efter ca. 12 timers forløb er limen tør, og afdrej­ ningen kan foretages, men før man gør det, må man undersøge, hvordan skiverne står i forhold til hin­ anden. Det er af stor vigtighed, at skiverne står parallelt. Først renses kanten af skiverne, og en klinge lægges på og spændes på sædvanlig måde. Ved hjælp af to lodsnore eller en retskinne, som skal være fuld­ kommen lige, og som holdes i to skrå stillinger som et X, undersøges nu skivernes stilling i forhold til hin­ anden. Denne skal være sådan, at snore eller ret­ skinne ligger til på alle berøringspunkter. Er dette ikke tilfældet, må det øverste hjul justeres ved hjælp af de skruer, der sidder ved dets lejeparti. Det kan ske, at den ene skive står frem foran den anden, men det betyder ikke så meget, når blot man sørger for, at hver skive står lodret, og afdrejningens højderyg flyt­ tes tilsvarende. Til støtte for drejestålet anbringes et anlæg, som gøres godt fast på maskinen og tæt ind til bandagen. Som drejestål anvendes bedst et rørformet drejestål. Man skal ved drejningen passe på, at stålet ikke pludselig hugger og således ødelægger bandagen. Det sikreste er at anvende et stykke groft sandpapir limet på en klods, og ved slibningen støtte det mod anlægget. Ved drejning af gummi skal stålet jævnlig fugtes med terpentin eller petroleum. Ved afdrejnin­ gen skal skiverne helst drejes rundt med håndkraft,

Fig. 160. A fdrejning af bandage.

dette gøres lettest ved at anbringe et håndtag på en af egerne. Afdrejningen udføres som vist på fig. 160.

Spørgsmål og svar. Hvad er årsagen til revn er i tandbunden? (Fig. 161). Årsagerne kan være mange, f. eks.: 1. For stor klingetykkelse. Tykkelsen bør ikke over­ stige V iooo af skivediameteren. 2. For dyb udlægning. Kun den øverste trediedel (max. halvdelen) af tanden må udlægges, eller hvis udlægningen er for lille. 3. For lille spånvinkel. Klingen må arbejde for hårdt, fremføringens effektforbrug bliver for stort. 4. Klingen går trangt i sporet på grund af fastklæbede spåner. Skiver og savklinger må holdes rene med børste og petroleum. 5. For kraftig eller ujævn strækning af klingens midte, hvorved tænderne udsættes for store på­ virkninger. Strækningen må gøres normal igen. 6. Tandbunden har fået brudtilbøjeligheder i form af filhak og skarpe hjørner. File og smergelsten skal have vel afrundede hjørner. 7. Tandbunden er blevet for hård på grund af for kraftig smergling, eller ved forkert omdrejnings­ tal af slibeskiven. Smergelskiverne skal være til­ strækkelig brede og må ikke sættes for hårdt an. Brænding undgås helt ved filing. 8. Hvis klingen efter længere tids arbejde er blevet varm, og trykket ikke straks ved arbejdets ophør løsnes. 9. Når tænderne er for korte, og der således er for lidt plads til spånerne i tandbunden. 10. Hvis klingen er sløv og derved bliver overbelastet.

161

ti