Snedkerbogen_1

lodningen skal have en lyserød farve, hvilket svarer til en temperatur, der er passende for slaglodning. Klingen skal ligge i spænd, indtil kolberne har antaget en dybrød farve. Hvis ovennævnte apparat ikke forefindes, kan lod­ ningen foretages på en enkel måde. Klingen skal før lodningen anbringes i et apparat, se fig. 159, som gør det muligt at holde klingen i den rigtige stilling. De sammenfilede ender holdes sammen af et par bøjler, fremstillet af søm e. 1., samtidig anbringes loddemidlet (messing) i loddestedet, og der lægges rigeligt med boraks fugtet i vand omkring sammenføjningen. Op­ varmningen skal ske hurtigt og koncentreres til så lille et stykke som muligt. Anordningen hertil varierer i væsentlig grad. Den simpleste måde er at dyppe en med ståltråd fastgjort væge i sprit, som antændes, hvorefter flammen med et blæserør, bedst af plade med en længde af 25-30 cm og med 2-2,5 cm i dia­ meter i den ene ende og højst 5,5 cm i den anden ende, tvinges ind mod sammenføjningen. En alminde­ lig blæselampe kan også anvendes, men flammen bli­ ver i almindelighed lige bred nok. Efter at messingen er smeltet, fjernes klemmerne hurtigt, og loddestedet hærdes med lidt olie. Efter afsvalingen skal sammenføjningen files ned til normal tykkelse og efterpudses med smergellærred af passende finhed. Klingen skal være absolut lige i sammenføjningen, og er dette ikke tilfældet, må den rettes med en hammer. Ved filingen og pudsningen må man helst fastgøre klingen. Eftersom sammenføj­ ningen har mistet sin fjederevne på grund af opvarm­ ningen, bør man påse, at klingen ved transport eller ophængning ikke bøjes i sammenføjningen. Klingen har bedst af at hænge i hele sin længde uden sammen­ lægning. Der findes også apparater for svejsning af bånd­ savklinger. Klingeenderne files jævne og sættes ind i apparatet, strømmen sættes til, og klingen svejses sammen. Ved svejsning kan sammenføjningen gøres kortere end ved lodning. Bandager. På blokbåndsave og større båndsave, som kører med meget brede klinger, er skiverne i reglen af­ drejet således, at det ikke er nødvendigt at pålægge bandager på disse. For at forhindre at tandspidserne ødelægges er det derimod, ved anvendelse af smalle klinger, nødvendigt at lægge en bandage på skivernes bane. Der findes mange forskellige slags bandager, f. eks. gummi, kork, linoleum og læder. Til båndsave med små skivediametre anvendes ofte korkbandager og til maskiner, der skal skære vådt og frisk træ, anvendes

som skal sammenloddes, afskæres vinkelret på klin­ gen. Hvis enderne er bøjede efter brud, må de rettes ud ved forsigtig hamring mod et underlag af hårdt træ, aldrig jern eller stål. Er bruddet opstået i nær­ heden af en tidligere samling, bør så meget klippes bort, at man kommer uden for den del, hvor hærd­ ningen er blevet ændret ved tidligere opvarmning. Fig. 158 viser et praktisk apparat til sammenfiling af klingeenderne. Et sådant apparat kan udmærket udføres i træ og med et par små klemmer til at holde klingen fast. Ved filingen skal halvdelen af lodde- stedet helst være udenfor underlaget, derved opnås at enderne bliver lidt hule, hvilket er en fordel. Enderne må ikke files helt skarpe, og filstrøgene skal ligge på langs. Overlapningen gøres 6-18 mm afhængig af klingedimensionen. I de tilfælde hvor enderne ikke skråfiles, bør den glatte flade gøres ru ved filing. Lodningsarbejdet kræver frem for alt stor renlig­ hed. Såvel de skærpede klingeender som loddemidlet bestryges med loddepasta, og klingen lægges derefter ind i loddeapparatet med ryggen mod apparatets an­ slag. Klingen må lægges lige, en skæv sammenlodning er meget vanskelig at rette. I loddeapparatet sammen­ klemmes enderne mellem loddekolberne, som ved

Fig. 159. Lodning af båndsavklinger.

160