Snedkerbogen_1

Opsætning af klingen. Hullet på en rundsavklinge er i mange tilfælde større end diameteren på akslen. Hvis en sådan klinge efter afretningen og filingen påny opsættes på akslen, vil det vise sig, at den er mere eller mindre skævt op- spændt. Den faste flange bør derfor forsynes med en ridse, og alle nye klinger må ligeledes forsynes med en ridse. Disse to ridser passes dernæst sammen ved op­ sætningen. Det bør iagttages, at ridserne på flange og klinge står opad, således at klingen altid kommer til at hænge på samme punkt af akslen, når den yderste flange spændes til. Hullet i klingen må heller ikke være så lille, at klin­ gen skal presses på, derved kan der opstå forkert spænding i klingen. Styring af rundsavklingen. På nogle maskiner er anbragt styrepinde, disse bør kun justeres, når klingen er i gang, således at klingen - på grund af centrifugalkraften - har indtaget den rette stilling. Da der altid er et vist slør i akslens lejer, må styrepindene ikke sættes for tæt mod sav­ klingen. For at denne kan gå fri af styrepindene, bør afstanden omtrentlig svare til tykkelsen af to stykker avispapir. Dette gælder de forreste styrepinde. De bageste bør placeres ca. 3-5 mm fra klingen, og de har til opgave at forhindre, at klingen ved evt. slingren hugger i bordet. De bageste styrepinde bør altid anvendes, hvilket i mange tilfælde forsømmes. Spaltekniven. Spaltekniven skal indstilles ca. 5-8 mm fra bag­ tænderne, og den skal have samme tykkelse som sav­ snittet. Det er meget vigtigt, at spaltekniven er pålide­ ligt fastspændt, således at den ikke forskubbes, hvis et træstykke spænder om klingen, og træet derfor til­ bagetrækkes, hvorved spaltekniven kan gå ind i bag­ tænderne og ødelægge klingen og måske forårsage en ulykke. Spaltekniven skal altid være indstillelig for forskellige klingediametre. Saven skal tillige være forsynet med en afdækning over klingen. Anlægget. Anlægget skal altid stilles lidt på skrå, således at træet går fri mellem klingen og den bageste del af an­ lægget. Det bør endvidere placeres så langt fra klin­ gens centrum som muligt, se fig. 109. På moderne ma­ skiner er anlægget vridbart i sideretningen, hvorved man lettere kan få den rette indstilling.

c Vanster S'da

Fig. 108. a: Skævt parti, b: Bule. c: Venstre side. d: Højre side.

som findes på klingen, hamres ikke. Efter at klingen har været underkastet den første udhamring, under­ søges den påny med linealen, og hvis lysåbningen nogetsteds er mindre end på den øvrige del af klingen, underkastes dette parti en let udhamring. Når det på denne måde er godtgjort, at klingen er i orden, opsættes den på en spindel og føres langsomt rundt. Hvis klingen er rigtig strakt, skal samtlige tand­ spidser gå lige langt fra et fast målepunkt. Fremviser klingen derimod en vis skævhed, bestemmes skæv­ hedens placering ved hjælp af en indikator eller en lineal, og de skæve steder afmærkes med kridt. År­ sagen til skævheden er som regel en bule på den mod­ satte side, af hvilken klingen skæver ud. Dette illustre­ res i fig. 108. Snittet viser, at klingen skæver ud til venstre, hvorfor der findes en bule på højre side, og skævheden borttages ved at udhamre bulen med rund­ hammeren. Lysåbningen på en rigtig rettet klinge skal fremvise en meget jævn kurve, og kurven skal begynde umid­ delbart inden for periferien. Hvis klingen har fået sin største strækning for tæt ved periferien, må denne strækkes ved hamring umiddelbart inden for tænderne. Ved strækning af rundsavklinger bør følgende vig­ tige regler overholdes: 1. Klingen skal hamres i overensstemmelse med mønsteret på fig. 107 og med ensartet kraft og samme antal slag på hver side. 2. Hamringen skal udføres med lette slag. Det er bedre at hamre klingen flere gange med lette slag, end ødelægge den med for hårde slag. Hamringen skal begynde fra flangen og ud mod periferien. 3. Skal hamringen gøres om flere gange, bør man til­ stræbe at hamre mellem tidligere hamringslinier.

143