Snedkerbogen_1

3. Klinger til blødt træ kræver større strækning end til hårdt træ. 4. Tynde klinger strækkes kraftigere end tykke. 5. Ved savning i frosset træ skal strækningen være noget mindre end ved vådt træ. 6. En tynd og hurtiggående klinge taber hurtigere sin strækning end en tyk og langsomgående. Rundsavklingerne taber ganske naturlig i tidens løb deres strækning eller spænding, dels på grund af påvirkningerne ved arbejdet og dels ved de gentagne omfilinger. Den sidstnævnte årsag turde være den al­ mindeligste. Omfilingerne og dermed diameter­ formindskelserne medfører, at klingedelene i peri­ ferien i tidens løb bliver fastere og hele klingen til sidst strækningsløs. Den indre del af klingen må der­ for atter gøres løs, for at klingen kan få sin rette spænding. Ved undersøgelsen af strækningen hos en rundsav­ klinge placeres denne horisontalt på ambolten, se fig. 106. Savklingen hæves op, således at den kun hviler på de periferiske dele, og linealen placeres som figuren viser. På en klinge, som har tabt sin spænding, falder de periferiske dele ned, og der opstår en lys­ åbning mellem linealens og klingens ydre dele. På en klinge med rigtig spænding falder derimod de indre dele ned, og der fremkommer en lysåbning, som er størst i centrum af klingen. Lysåbningens størrelse er et mål for klingens spænding. Ved hjælp af en måle­ anordning, f. eks. en graderet kile, som indstikkes under linealen, kan strækningens størrelse nøje op­ måles. Ved undersøgelserne af en klinge, som skal stræk­ kes, afmærkes de dele, som på fagsproget betegnes som løse partier. Ved strækning af klingen anvender man rundhammeren. Klingen hamres, således som antydet på fig. 107 og på begge sider. De løse partier,

Fig. 106.

Planering. Med planering menes alle de arbejder, som fordres for at gøre en rundsavklinge lige og plan, d.v.s. udjævne alle buler (brandpletter) og huller samt vindskævhed hos klingen. Før selve planeringens begyndelse undersøger man ved hjælp af den korte lineal, og klingen liggende på ambolten, savklingen m.h.t. buler og huller. På denne måde undersøger man begge klingens sider. Alle buler afmærkes med et kridtkors, og afmærkningen foretages på den side, der buler ud. Bulerne hamres derefter forsigtig med planhammeren, således at hammerslagene og bulens længderetning er sammen­ faldende. Arbejdet fortsættes, indtil alle buler er ud- jævnede. Ved hamringen må man være opmærksom på, at slagene ikke må være for kraftige. Det er bedre at hamre klingen ad flere gange, idet for hårde slag kan medføre, at klingen deformeres. Man bør undgå at placere mere end et slag på samme sted. Strækning. Betydningen af en korrekt strækning af klingen er behandlet i indledningen. Hvor stor denne strækning på en rundsavklinge skal være, afhænger af det savede emnes egenskaber, klingetykkelsen, skære­ hastigheden, fremføringshastigheden etc. Det er derfor nødvendigt, at retteren kender alle disse forhold, da han i modsat fald er henvist til at rette klingen på må og få. Med stor strækning af klingen menes, at den lysåbning, som fremkommer ved kontrol af stræknin­ gen, se fig. 106, er stor, og omvendt, at en lille stræk­ ning modsvares af en lille lysåbning. Man kan også sige, at en klinge er »løs« ved stor lysåbning og »stiv« ved lille lysåbning. Følgende almene regler om strækningens størrelse kan anføres: 1. Små klinger kræver mindre strækning end store. 2. Jo større skærehastighed eller jo større frem­ føringshastigheden er, desto mere strækning kræ­ ver klingen.

142