Snedkerbogen_1

0,4-0,7 mm. Det er af stor vigtighed, at udlægningen gøres nøjagtigt, og afvigelserne fra det nominelle ud­ lægningsmål bør højst være 0,05 mm, se fig. 100. Der­ som udlægningen ikke er nøjagtig lige stor på begge sider, kommer klingen uvægerligt til at skære dårligt, hvilket medfører ujævne snitflader, klingen varmer m. m. Selve udlægningen skal udføres således, at kun den yderste del af tanden bøjes ud, se fig. 101. Tanden bliver derved mere stabil, end hvis hele tanden bøjes. Denne regel gælder i særdeleshed ved skæring af frosset samt tørt og hårdt træ. n

n

Ægvinklen (j (beta). Da summen af de tre vinkler a + /? + y er lig med 90°, bestemmes ægvinklens størrelse af de værdier, som tildeles spån og slibnings­ vinklen. Da ægvinklen imidlertid er bestemmende for tandens stivhed, må den ikke gøres så lille, at udlæg­ ningen går tilbage. Rygfasvinklen d (delta). Skråfilingen af tandens overside formindsker såvel strømforbruget som kraft­ forbruget ved fremføringen. En stor rygfasvinkel mindsker dog klingens slidstyrke og giver øgede van­ skeligheder ved filingen. Snitfladen på det bearbej­ dede træ bliver finere, jo mindre rygfasvinklen er. I praksis anvendes en rygfasvinkel på ca. 15°. Udlægningen (s). Udlægningens opgave er at gøre savsporet så bredt, at savklingens sideflader ikke kom­ mer i berøring med emnets snitflader. Eftersom kraftforbruget øges med udlægningen, skal denne gøres så lille som forholdene tillader.

a

Fig. 101. a: Rigtig udlægning, b: Forkert udlægning.

Tandhøjden (h). Tandhøjden kan være op til 50 °/o af tanddelingen, og den bestemmes på en vis måde af tandvinklernes størrelse. Tandhøjden har indflydelse på savens funktionering (arbejdsduelig- hed) på den måde, at pladsen til spåner ikke må være for lille, således at spånerne sammenpresses. Tanddelingen (d). For en rundsavklinge gælder det, at omkredsen er lig antallet af tænderXtanddelingen. Omkredsen findes ved at multiplicere diameteren med n = pi (3,14). I nedenstående tabel findes tanddelin­ gen i mm for rundsavklinger med op til 1200 mm dia­ meter udregnet for et tandantal fra 36 til og med 90. Forholdet mellem tandantal o g tanddeling for forskellige klingediametre. 100 314,2 8,73 7,48 6,54 5,82 5,24 4,36 4,03 3,49 200 628,3 17,45 14,96 13,09 11,64 10,47 8,73 8,06 6,98 300 942,5 26,18 22,44 19,63 17,45 15,71 13,09 12,08 10,47 400 1256,6 34,91 29,92 26,18 23,27 20,94 17,45 16,11 13,96 500 1570,8 43,63 37,40 32,72 29,09 26,18 21,82 20,14 17,45 600 1885,0 52,36 44,88 39,27 34,91 31,42 26,18 24,17 20,94 700 2199,1 61,09 52,36 45,81 40,72 36,65 30,54 28,19 24,44 800 2513,3 69,81 59,84 52,36 46,54 41,88 34,91 32,22 27,93 900 2827,4 78,54 67,32 58,90 52,36 47,12 39,27 36,25 31,42 1000 3141,6 87,27 74,80 65,45 58,18 52,36 43,63 40,28 34,91 1100 3455,7 95,99 82,28 71,99 63,99 57,60 48,00 44,30 38,40 1200 3770,0 104,72 89,76 78,54 69,81 62,83 52,36 48,33 41,89 139 i E i E .2 u. o a Et tandantal af Om­ kreds mm 36 42 48 giver en 54 72 tanddeling (i mm) af 60 78 90

Fig. 100. Apparat til måling af udlægningens størrelse.

På rundsavklinger med en diameter på under 400 mm bør udlægningen ikke være større end 0,5 mm, og for større klinger højst 0,7 mm. Udlægningens størrelse er stort set uafhængig af klingens tykkelse. Den faktor, som i første række bestemmer udlægnin­ gens størrelse, er det savede træs egenskaber. Man bør således ved skæring i hårdt og frosset træ ud­ lægge klingerne 0,3-0,5 mm, og i løst og friskt træ