SlægtenNyrop

62

Sjette Slægtled.

gaa uden Fo rm a lite te r, Avtoriteterne vilde have et Ord med at sige, og efter indgiven Ansøgning fik h u n saa endelig i 1847 Tilladelse til at holde Skole for Born indtil deres syvende Aar. Men T illadelsen blev hende ikke til megen Nytte, ti h u n fik saa godt som ingen Elever, og hvad Karen angaar, da va r der kun Faa, der havde Brug for de af hende tegnede Mønstre hl. A. til de den Gang gængse b roderede Veste. Vel oppebar de fra 1. J a n u a r 1843 Pension af Statskassen, men den va r kun 40 Rd. om Aaret, og den og en lille aarlig Understøttelse fra

Lo lland-Falsters Stifts gejstlige Enkekasse vare deres eneste faste Indtægter. Deres Fo rho ld have sikkert ofte været pinligt smaa. Som et P a r stækkede Fugle, de r ikke kunde faa Lov til at bruge deres Vinger, sad de i næsten 50 Aar i en lille k jøbenhavnsk Lejlighed, fra 1853 i Loren tzens Stiftelse i Rigensgade, flittigt ko rrespon ­ de rende , de fulgte Begiven­ hederne i deres Slægt og hos deres Venner med interesseret I v e r ; der va r en Trang hos dem til at vide Besked, til at være

Karen og Gine Nyrop (ca. 1875.)

med, i alt Fald paa denne Maade. Hvor vilde de ikke have kun ­ net udfolde en stor og velsignelsesrig Virksomhed, hvis deres Ung­ dom og Ungdoms Opdragelse var falden i en nyere Tid. Navnlig den altid slagfærdige Karen var i flere Retninger en virkelig Be­ gavelse. Ofte hjemsøgte af Sygdom, levede de nu væsentlig i de gamle, kjære E rind ringer, medens deres Udtalelser ofte kunde blive skarpe, ja b itre : Livet va r gaaet dem uretfærdigt forbi, de følte sig som overflødige, de Unge i Slægten havde de ikke forstaaet at vinde Deres Følelser gav de selv i deres lioje Alder Udtryk i Vers; det havde de g jo rt fra deres Ungdom, hvad en Række bevarede Digte om saavel store som smaa