SlægtenNyrop

Løbenumer 57, 58. 61 faderen Justitsraad , By- og Herredsfoged i Varde, Lauritz Fogt- m ann (f 1821) havde i Ægteskab med Cathrine f. Brorson, en Datter af Biskopen og Psalmedigteren, Sonnen Hans Adolf B ro r­ son Fog tm ann (f. 1782), der blev Skolelærer i Je rne i Omegnen af det nuvæ rende Esbjerg, og he r fødtes Gine Nyrops Fo rlo ­ vede. Læ rerh jemm et h a r næppe været rigt, men i Kjøben- havn havde Sonnen gode Fo rb indelser. Hans Faster Anne K irstine Fog tmann var he r gift med Komm andø rkap tajn N. H. Tuxen ; h an kom dér i Huset, han kom ogsaa hos Kom­ ponisten Weyse, H. C. Ørsted interesserede sig for ham , og saa hø rte han til en Kreds af samtidige Unge, der dannede et saakaldet »Vagabondselskab«, der hl. A. udgav et skrevet Blad »Vagabonden«. Der er ingen Tvivl om, at han h a r virket som en varm ende, oplivende Solstraale i det lille Nyropske Hjem paa Nebølle og i Nykjøbing. Der var Glæde her, da han i 1836 blev polyteknisk Kandidat, selv om han ikke opnaaede første Karakter, men Glæden forandredes Aaret efter til den dyheste Sorg. Paa et Besøg i sit Hjem i Vestjylland, hos sin F ad e r og Stifmoder i Je rne , blev han angreben af en hidsig Feber (Tyfus), der efter kun syv Dages Sygeleje den 2. Marts 1837 g jo rde Ende paa hans Liv. Han døde, staar der i Foræ ldrenes Dødsavertissement, »i sin fejreste Alder, 27 Aar gammel, nylig vor Glæde og Haab, nu Gravens Bytte«. Det m aa have været et h a a rd t Slag for H jemmet i Nykjø­ bing, først og fremmest for Gine Nyrop, men dernæst ogsaa for Karen Nyrop og for deres Moder, den gamle Provstinde, der mere og mere følte Alderens T ryk ; gik ogsaa hun bort m aatte H jemmet opløses. Af liere G runde er det derfor forstaaeligt, at Gine Nyrop nu optog som fast Gjerning at give Undervisning; hun fik en lille Skole i Gang for Smaapiger, i hvilken Søsteren underviste i Tegning. Saa døde ogsaa Moderen, den 24. November 1842, og Aaret efter drog de to Søstre til Hovedstaden med vistnok lyse Fo rhaabn inger, som dog ganske sikkert hurtig t brast. Karen vilde tegne Møn­ stre, og Gine vilde holde Skole. Dette Sidste kunde dog ikke