SlægtenNyrop

Løbenumer 86. 145 Hans pædagogiske Evner, hans Livlighed og Kundskabsfylde siki ede ham en saadan Stilling, og det er derfor ganske na- tuiligt, at han ikke alene blev Læ re r i Skoler og for Private, men ogsaa Læ rer ved Universitetet. Da han den 9. April 1886 havde forsvaret sin to r Dok torgraden skrevne A fhandling om Adjektivernes K jonsbojning i de rom anske Sprog, ho ld t han i et P a r Semestre Forelæ sn inger over disse Sprog og deres Lit­ te ra tu r og blev saa i 1888 knyttet til Universitetet som Docent. Han stod ikke alene som den lærde Romanist, der beherskede et stort Stof*, men som en aand rig Repræ sen tan t for den nye Sprogvidenskab, de r ikke vilde ndjes med Fo rtidens Regler og Undtagelsei, m en vilde have alle Sprogforhold lovmæssigt forklarede. F o ran sin Doktordisputats havde han sat en Ind ­ ledning om »Lydlov og Analogi«, og i den stod han væsent­ lig paa de saa kaldte Jungg ramm atikeres Standpunkt. Paa den lid satte han ogsaa selvstændigt Ro. Den 13. Juli 1888 ægtede han i Bergen Andrea Margrethe Schjelderup, Datter af den dervæ rende Byfoged Georg Elias S. og Henriette f. van Kervel. Hun var født i K ristianssand den 7. Ju li 1861; fra 1878-83 havde hun opho ld t sig i Paris for at studere Mu­ sik ved Konservatoriet dé r und e r Maurin, Garcin og Regnier — hun dyrkede Violinen — og fra Paris drog hun til W eimar, hvo r hun studerede v idere und e r Koncertmester Kompel (1884-85). Allerede i Paris havde hun givet en vellykket Kon- cei t, hun g jo rde det Samme tiere Gange i Norge, men kom derefter syg til K jøbenhavn, hvo r h u n m aatte opgive Musiken. Undei sit Ophold i Udlandet havde hun korresponderet hjem til en Del norske Aviser. E fter sit Giftermaal fortsatte hun i nogen Tid he rm ed og optog tillige Studiet af Italiensk og Spansk for at kunne hjælpe sin Mand, hvis Sekretær og Med- Hans Doktordisputats beskjæftiger sig med Adjektiverne i Latin, Nordfransk, Provencalsk, Gaskognisk, Schweitzisk, Katalansk, Balearisk,' Kastiliansk, Galizisk, Portugisisk, Graubundisk, Tirolsk, Friaulisk, Nord­ italiensk, Syditaliensk, Makedo-rumænsk og Istro-rumænsk. 10