SelskabetForBorgerdyd

88

have dog adskillige og agtede Mænd følt, at de skyldte deres Æ re at gaa ud af Selskabet, og at der endnu ere gjorte Forslag til denne Lovs fuldkomne Afskaffelse skjønt den findes i Selskabets Grundlove.*) Altsaa havde jeg Ret i at sige det, og at jeg havde Ret til at sige det, beviser følgende Sted i E tatsraad Rothes foranførte Skrifter. „Det er fast besluttet, at Selskabet i ét og alt vil arbejde aabenbarligen, som i det hele ærværdige Folks Paasyn.“ Og nu vil jeg underkaste enhver af vore Læseres Kjendelse, om i det, jeg bar skrevet, er mod Selskabet ført en stiklende og forhaanende Pen, og om jeg bar skrevet andet, end hvad Selskabets agt- værdigste Medlemmer selv tænke og sige. I øvrigt kunne vore Læsere være forsikrede om, at ikke Hædersmanden, og end mindre de, der ville hævne sig med Uartigheder, skulle forhindre os fremdeles at sige her, hvad vi vide og tænke om Selskabet, med den redelige Frimodighed, som vi én Gang have gjort os til Lov at tale med om alt, hvad vi tro os beføjede til at dømme om.“ I Litteraturoversigten i Tidsskriftets Oktoberhæfte**) kommer Rahbek tilbage til det Forbud, der har bragt ham i Harnisk. „Selskabet for Borgerdyd har . . . . la ­ det sine Bestyrelses- og Grundlove og sine første 25 Vedtægter gaa i Trykken. Dens Bestyrelseslove vil vi forbigaa, thi de vedkomme kun dem selv; men iblandt Grundlovene, lrvorpaa Selskabets Værd for Fædrenelan­ det efter deres egne Ord beror, findes det ikke alene omtvistende, men endog svækkede Forbud mod drama­ tiske Selskaber saaledes aftrykt i al sin Styrke. „Ingeir kan v æ r e Medlem a f dette Selskab, saa længe han er *) Bestemmelsen var ikke tagen tilbage den 22. Marts 1789, da den sidste Underskrift, som findes paa de originale Grundlove,, er dateret. **) Pag. ,105.