SelskabetForBorgerdyd

65

de sanselige Forlystelser har over hans H jæ rte! og skjæn- ker vel de dramatiske Selskaber and re? —■Jeg ved vel, at man anbringer meget til deres Forsvar: at de 1) ikke ere mere uanstændige for den fornuftige Skabning end alle andre tilladelige Fornøjelser. 2) At de gjøre endog Nytte, da de baade forædler Menneskets Følelser og gjør det bekjendt med de forskjellige Karakterer, hvilke han paatager sig at spille. 3) At de ere en Skole for Sæderne, i hvilken han læ rer a t skjelne de gode fra de slette. 4) At de giver hans udvortes Opførsel den Politur, ved hvilken man kj ender det artige og vel op­ dragne Menneske. 5) At han faar en mere fri og utvun­ gen Manér paa sig; og 6) giver hans Foredrag i daglig Tale en ordentligere Sammensætning og hans Sprog en behageligere Klang. Men mon han ogsaa søger de private Skuespil i denne Hensigt? Opnaar han ogsaa disse Færdigheder? Har de Fornøjelser, han derved søger at skaffe sig, ikke mere Del deri, end de lovende Forbedringer paa hans Sæder? — Mon han ikke langt snarere staar Fare for at faa Smag paa det vellystige? Og hvo er Borgen for, a t ikke mangen en privat Skuespiller, som ikke har den naturlige Disposition, mere arver et pedantisk Væsen end det, vi kalde en smuk Anstand eller en anstændig Manér? Hvo betrygger os om, at vore unge Fruentim­ mer (thi jeg hører, Fruentimre spille og med paa disse Husskuepladse) ved at faa Smag paa disse friere Hand­ linger ikke staar Fare for at tabe den medfødte Bly­ færdighed, gaar over fra det ærbare til det letsindige og, om aldrig andet, ved Mistankens sorte Pensel faar den P let paa deres Dyd, som de udenfor skulle have beholdt ubesmittet. Jeg forestiller mig den unge stu­ derende, ganske sysselsat, fra Morgen til Aften, med at lære sin Rolle. Jeg ser ham ile denne sin kjæreste Fornøjelse i Møde. Han smigrer sig med det Haab, at

5