SelskabetForBorgerdyd

64 Plads; tlii jeg liører, at disse ere nu saa almindelige i Kjøbenhavn, at man næppe kan tale med en Mand der i Byen, han jo er Medlem enten af det ene eller det andet eller af begge og flere tillig e ; men ikke des min­ dre, om jeg var en bosiddende Mand der i Byen, vilde jeg dog in tet Øjeblik betænke mig paa at underskrive den, endog forudsat, a t jeg var Medlem af begge. Ikke fordi jeg holder dem for uanstændige, men fordi de ikke kunde tillade mig at opfylde Borgerdydsselskabets store Pligt, som dog har mere Ret paa mig, som Borger og mit Fædernelands Ven, end hine behagelige Forbindelser; thi det er dog nok vist, at af alle tilladelige Fornøjel­ ser ere især dramatiske Selskaber de, der henriver Men­ nesket mest og stærkest underholder hans Lyst til Tids­ fordriv, ja vel ikke sjælden frister ham til en eller an­ den Udsvævelse, naar den modne Alder og Erfarenhed endnu ikke har befæstet hans Sind. Dog jeg overlader til Politikeren at bedømme disse Selskabers Nytte eller Skade. Ikkun han kan udsætte os begge Dele fra hveran­ dre, stille enhver Del i sit eget Lys og vise os, hvad Indflydelse de have paa Folkes Sæder eller Usæder, de­ res Vilkaars Forbedring eller Forværring, Videnskabernes Befordring til det gode eller det slette. Kun dette tro r jeg, at en Mand kan gjærne være en retskaffen Mand, en selskabelig og vittig Mand, en god og nyttig Mand, uden at være Medlem af nogen af Delene; at han til sine Fornøjelser i en By som Kjøben­ havn kan finde Lejligheder nok, uden at skaffe dem saa. megen Opofrelse af sin Tid og sin Formue. De dramatiske Selskaber ere i mine Tanker kun for at fordoble vore Fornøjelser og til at gjøre større Fo r­ dring paa vor Tid, end vore P ligter baade imod os selv og Staten tillader. Hvo kjender Mennesket i sin fyrige Ungdoms Alder og véd ikke, hvor megen Magt