SelskabetForBorgerdyd

22 Han kommer til Slutning tilbage til den Indflydelse, som Selskabet kan faa paa Sæderne, Tænkemaaden og Menneskenes Forædling. „Men Menneskeadel er Dyd i et og alt, er Borgerdyd, denne sande Kjærligbed til Fædrenelandet, er Virksomhed for at gavne, a t glæde, at forherlige and re.“ „Didhen staa mine Ønsker for Selskabet, didhen lede mine Forhaabninger mig. Og saa, ikke for a t ville være den, der gav Selskabet Navn, men for at udtrykke den Tanke, det Ønske, det Haab, den Udsigt, der i denne Stund opfylder helt min Sjæl. kalder jeg vores Forening S e l s k a b e t f o r B o r g e r d y d . E t saadant ser jeg her, m. H., i hver af eder ser jeg en Borger­ dydsven! med hver af eder ønsker jeg vort Fædreneland til Lykke. Og saaledes tænkende, saaledes haabende, er jeg da højmodigen glad i denne Stund; jeg vil al- stedse være det, saa længe vi i Gjerning, og med Kraft, og med Visdom udgjøre et den danske Stats, et vort elskende Fædrelands Selskab for Borgerdyd!“ Saaledes gav Bothe Selskabet dets smukke Navn, der rimeligvis er blevet modtaget med almindeligt Bi­ fald. Medlemmerne have sikkert ogsaa med Begejstring fordybet sig i de Udsigter, han oprullede for dem. — Hvorvidt Spartaneren fra Aftenpostens Nr. 22 h a r været fornøjet med Talen, turde maaske være tvivlsomt. Hvor optaget Bothe var af Selskabet, fremgaar yderligere af et Brev*), som han Dagen efter skrev til Kammerherre J o h a n Bi i l ow, den senere saa højt for*) I Biilows Manuskriptsamling paa Sorø Akademi Nr. 43 C» Af det store Antal Breve, der her findes fra Bothe til Biilow, — og ved hvis Gjennemlæsning man vinder et meget sympathetisk Billede af Bothes Karakter — er dette det eneste, der angaar Selskabet.