SelskabetForBorgerdyd

21

sig som Selskabets Sekretær. Skulde dette ikke være ilsom Gang? Højt paa Hald staar Æren, den ville vi søge, og vist hverken ved Ord eller Formalier vinde vi d id!“ Han anser det ogsaa for rigtigst, at der ikke tryk ­ kes og bekjendtgjøres Lister over Medlemmerne. „Hvor­ til det, naar vi ej ved nogens Navn eller Rang ville skaffe vort Anlæg Gyldighed?“ — „Alle Selskabets Handlinger og Anlæg bør nøje op­ tegnes; ligesaa bør alle indgivne Forslag nøje bevares. Hvo ved, hvad en vort Selskabs Historie kunde være? Endog efter Selskabets Ophævelse kunde den vorde et Monument for Dannemænds Borgerdyd.“ Selskabet vil tilvende sig Kongehusets Agtelse. „Og vil Kongen, eller vil nogen af hans herlige Slægt give Middel til at forte vor Gang, det tage vi imod paa Al­ menvæsenets Vegne; vi ville særligen i slige Fald være tro Husholdere for Kongen og Almenvæsenet.“ Den, der tro r at gjøre Selskabet en Æ re ved at træde ind i det, maa helst blive udenfor. „Hvo der gaar ind til os, hanskal mene at hædre sig selv.“ Man skal ikke bøje sig for nogen blot for hans Rig­ doms Skyld. „Jeg for min Del gjør aldrig dette, og skulde det kræves, for at være en Selskabets Embeds­ fører, da tale man mig aldrig til!“ — „Min Sjæl hænger fast ved Ideen om Selskabets Adel som det, der skal bestemme Graden af Selskabets Gavnlighed. Derfor i dette Øjeblik, m. H., taler jeg saa frit, saa hver Bihensigt uadspurgt; jeg kunde ej som Britte staa friere og renere hen for det stolte Engellands Parlament, end jeg i dette Blund staar for eder, brave Dannemænd, hæderværdige Medborgere! Det jeg agtede at være Pligt, det vilde jeg gjøre, jeg vilde yde min Tribut, og nu beslutte Selskabet det mere I«