SelskabetForBorgerdyd

13

aabenbarligen, og som i det hele ærværdige I olkes P a a ­ syn kan det virke rned Kraft og til Held. jeg begriber Sagen ikke anderledes, end at fra Øje­ blikket af, da der er Selskab, maa vides, hvad Selskabet ■er og vil; jeg begriber ikke andet, end at hvo dergaar ind, han maa vide, om det, han forpligter det, man vil kræve af ham, stemmer med hans Tænke- maade, hans Sindelag, hans Stilling. Dette maa hver Selskabets Mand kunne vide og kunne forklare fo rand re, men endnu kan det ej vides og ej forklares med Be­ stemthed. Ja, m. H., maaske har Mangelen i dette Fald alle­ rede virket m eget, og det til Skade. Mistanke om Smaahedsgejst, den har man maaske villet vække imod os; ligesaa Mistanken, a t vi ville forjage Livets Rosoni- hed af Omgangskredserne; hvo der var ærligen nidkjær for Selskabet, han har hidtil m aattet tie, og de mod os ugunstige have kunnet skræmme andre fra a t ville være med os. O, m. H., lad os ile med at vise Publikum vore Hensigters Agtværdigked; vi ville jo arbejde for Med­ borgerne; og kan det da gavne Medborgerne, at de ynde vort Anlæg, og at de tage Del deri, nu saa lad os mande- ligen afværge, saa vidt det er i vor Magt, at ingen ved urigtig Tanke om vortForm aal, taber det Gode at være med os. Og nu indses det da, hvi jeg har taget ved at tale. Meget ønsker jeg for Selskabet; ikke mindre, end a t det skulde stifte Epoke i Statens baade Æ res og Krafts og Rigdoms Historie; men jeg er vant til at tænke Folkenes Kraft som Følge af deres Borgerdyd, og Folkenes Rigdom som Følge af deres erhvervende Flid. I faa Ord kan jeg udtrykke min Tanke 0111 Selska­ bets mulige Virkning; eller for at tale end mere be­ stem t: min Tanke om det store og herlige, jeg ønsker

Nej! m. H

sig til,.øller