SelskabetForBorgerdyd

12

„Hvacl der skal være vort liæderværdige Selskabs, egentlige Hensigt og Maalet for vore Bestræbelser, det,, m. H., synes mig at være en saa vigtig Tanke, at jeg, nden at liave den, ingenlunde kan angive for mig selv eller for andre, hvilken Selskabets Form og inderlige Forfatning og Fremgangs- eller Virkningsmaade jeg kan ønske Selskabet som den heldigste og den, der lover mest Varighed. I sidste Samling vedtoges, at Selskabets indvortes Politi først skulde ordnes og ved Love bestemmes; men a t man da, naar dette Stykke Værk var fuldført, skulde affatte de andre Love, hvilke bestemte, hvorledes Sel­ skabet, som da bestaaende og som havende sin fulde Existens-, skulde virke. — Dette var viseligen tænk t; thi hvad der skal være en Lov, det maa fremlægges til Overvejelse, det maa prøves, det maa antages; men saa længe ikke fastsat er, paa hvilken Maade og med hvilke Formalier Overvejelse, Prøvelse, Bifaldelse skal ske, saa længe kan ingen Lov blive til. Af dette følger, at Selskabet maa være dannet, maa have sin Politi, sin bestemte Form, sin bestem te Overvejelses- og Bifaldel- sesmaade, før noget andet kan udføres. Dog, fordi dette er sandt, derfor er det ikke urig- tigen tænkt, at Ideen om Selskabets Formaal nødven- digen maa fastsættes, forinden endog den første Del af Lovene, jeg mener dem, der bestemme dets inderlige Forfatning, kunne gives. Selskabets dets egne sande Væsen udgjøres jo ved det, der er Selskabets Hovedformaal, det Formaal er Sjælen, er Hovedspændefjederen; det øvrige er som Legemets mekaniske Ordning. Hvo der træ der ind til os, han maa indse tydeligen, hvorfor han gjør det; han maa kunne rede for sin og Selskabets Vilje i det Stykke; — thi Selskabet maa være altfor ædelt til at ville skjule sine Fo rsæ tter og Arbejder. Tvært imod, ju st ved at virke?