SelskabetForBorgerdyd

163 træ kker paa Smilebaandet over de velmente, men snur­ rige Vedtægter, men et nyt Lys kommer til at livile over Selskabet, naar man erfarer, at d e t e r f r em- s t a a e t s om S v a r p a a en O p f o r d r i n g f r a S t a t s ­ m a g t e n . Det var den økonomiske Periode, livor man søgte at fremelske Industri og Fabriksdrift i Indlandet, det koste hvad det vilde, uden at man tillige overvejede, om disse Foretagender ogsaa passede for Landet; ved stærk Beskyttelse for de anlagte Fabriker eller endog ved Indførselsforbud vilde man opnaa at sætte dem i Stand til at kunne udholde Konkurrencen med Udlan­ det, der maaske leverede baade bedre og billigere Va­ rer. Idealet var, at enhver S tat kunde forsyne sig selv med alle sine Fornødenheder uden at være afhængig af Udlandet. Naar blot Pengene bleve i Landet, var alting godt, selv om man maatte betale de kunstig fremdrevne Fabrikers Varer i de dyreste Domme. Ved Siden af det faderlige Overformynderi, som Kongemagten udøvede over de kjære Arveundersaatters Gjøren og Laden i alle mulige Forhold, er derfor Hen­ synet til den indenlandske Industris Fremme et Hoved­ synspunkt for det 18. Aarhundredes Luxusforbud. Ret beset, er Luxus’en kun rigtig vederstyggelig, naar det er udenlandske Varer, der ødsles med. Betragte vi derfor det Luxusforbud, som her hjemme gaves ved F o r o r d n i n g e n a f 20. J a n u a r 1783, *) ville vi baade i dens forudskikkede Begrundelse og i selve Forordningens Paabud finde disse angivne Træk stadfæstede. Det hedder saa led es: *) Foruden Forord, af 20. Januar 1783 er der i denne Periode givet mange andre Bestemmelser, der enten supplere eller korrigere dette Lovbud, hvilke det imidlertid vilde blive for vidtløftigt for os at gaa ind paa. 11 *