SelskabetForBorgerdyd

162 Bøger have sikket været stemplede med Selskabets Mærke, den urokkelige Klippe, og det er da paafaldende, at ingen af dem, saa vidt vides, er naaet til vor Tid. Dette synes at tyde paa, at Samlingen er gaaet over paa en enkelt Haand; maaske har Abraham Kali, der havde haft Bestyrelsen af Bibliotheket, faaet dette over­ draget til sig og indlemmet det i sit eget; i saa Til­ fælde kan det let forklares, at in tet Spor er tilbage af Selskabets Bogsamling, i det Kalis Gaard tog Skade i Bombardementet. Dog det er naturligvis kun en Gisning.*) Men Børneforsørgelseskassen? Denne synes jo dog at have været i fuld Gang i 1790 og maa altsaa have siddet inde med Kapitaler. Har den fortsat sin Virk­ somhed eller afviklet de Krav, man havde paa den? Der er intet fundet i Arkiverne herom, skjønt man dog var berettiget til at tro, at et saadant Foretagende ikke kunde være Statsmagten uvedkommende. En kyndigere og heldigere kan maaske en Gang besvare alle disse Spørgsmaal. En Ting staar endnu tilbage, inden vi skilles fra Selskabet. Den, der har fulgt Selskabet gjennem disse Blade har set, at dets oprindelige Formaal var klart nok a t v i r k e f o r T a r v e l i g h e d ; Tyge Rothe forplum­ rede dette Standpunkt aldeles ved sine Udtalelser om, a t der ingen virkelig Luxus var tilstede, som trængte til Modarbejdelse, — der blev kæmpet og stridt herom, indtil det oprindelige Formaal sejrede, og man erklæ­ rede, at Tarvelighed var den Borgerdyd, til hvis Ud­ øvelse der for Tiden var mest Trang. Set med vor Tids Øjne falder der et vist komisk Skjær over Tarve­ lighedsapostlene, over disse Forsøg paa at skrue Mo­ derne og Kravene til forøget Livsnydelse tilbage, man *) Det kunde ogsaa tænkes, at Skolen var bleven Ejer af Sam­ lingen, i hvilket Tilfælde Bombardementet ligeledes har gjort en Ende paa den, i det Skolens Graard brændte 1807.