SelskabetForBorgerdyd

123 Kvantum paa enhver saaclan Interessents Folium. Den hele indleverede Summe besørgede samme Kommission udsat paa R en te.“ „Denne Summe, formoder jeg, vilde ej være saa ganske ringe. Naar vi vare 200 Samlere, og hver modtog kvartaliter 3 Mk. af 6 ringe Medborgere, det gjorde jo 600 Rdl.“ Pengene skulde indsættes i de kongelige Kasser med forventet kongelig Tilladelse. „Det blev da muligt, at en Haandværkskarl, en Fabrikør- svend, en Daglønner, en Søfarer kunde sætte Penge paa Rente i Kongens Kasser, formedelst dette Selskab. En ellers uhørt Ting!“ — — — Selskabet vilde naturligvis faa en Del Ulejlighed med denne Sag, „men paa den anden Side kan der næppe udtænkes noget, der vilde gjøre vort Selskab større Æ re i alle retsindiges Øjne og bedre tilkjende­ give dets A ttraa at blive Fædrenelandet ny ttigt.“ — — „Da jeg ikke forstaar Pengevæsen og Regnskabs­ sager, saa kan mit Udkast ikke være andet end højst ufuldkomment. Men a t der kan blive noget af, det er unægteligt. Tvende værdige Medlemmer have beæ ret denne Idé med deres Bifald og lovet at tage den i nærmere Betragtning. Det er da disse og flere for Sel­ skabets Øjemed, for Fædrenelandet, følende Medlemmer, jeg nu tager mig den Frihed at anmode om at værdige mit Forslag deres Bedømmelse og at vejlede mig med deres Indsigter, saa at det kan opnaa den Grad af An­ tageligbed, a t det kan komme under en Kommission.“ Forfatteren anfører til Slutning, at Selskabet børte hans Forslag med almindeligt Bifald, men det „faldt til en anden Idé, som nu og faar Fremgang, en Indretning af et Livrenteselskab paa den ovenmeldte Kontributions- fod, ikke for ringe Medborgere, men for s i n e M e d l e m ­ m e r s e g n e B ø r n . “ Forfatterens Forslag blev glemt, hvilket var en af