SelskabetForBorgerdyd

122 Til faa paa Moraliteten i de lavere Stænder, kan for- nemmeligen geraade Efterslægten til den største Nytte.“ Planen skulde realiseres saaledes, a t den sparende Arbejder henvendte sig med sin Sum til et af Medlem­ merne, der i en Kontrabog gav ham Bevis for Modta­ gelsen af denne og efterfølgende Indsatser. Spareren forpligtede sig til ikke at forlange Summen eller Ren­ terne udbetalte før efter i det mindste 20 Aars Forløb. „Dernæst skal al videre Samling og Umage med ham være forbi, . saa snart han begaar en eller anden slet Gjerning eller falder til Spil eller Drukkenskab, lever ilde med sin Kone, giver sine Børn en slet Opdragelse, eller paa anden Maade gjør sig uværdig til dette Sel­ skabs Omsorg for ham. — Dør han imidlertid, før end han kan trække Renterne, saa falder Kapitalen Konen*) til. Oplever han derimod denne Tid, saa faar han sine Renter.“ „Vil Manden unde sin Kone lige saadan en Pension, saa indskyder han strax en liden Sum og derefter b i­ drager ugentligen ligesom for sig selv, alt paa hendes Navn. Vil han sørge for sit Barn, saa sæ tter han en Del af Faddergaven ligeledes paa Rente**). 4 Rdl. 2 Mk. af Faddergaven udsat paa Rentes Rente i 60 Aar til 5 p. C. give derefter en aarlig Livrente af 30 Rdl.“ „Jeg sæ tter nu, at enhver af os vil være ædel­ modig nok til at modtage alt, hvad slige Arbejdere ugentligen kunne spare; hvert Kvartal blev det afleve­ re t til en Kommission, Selskabet egentligen dertil havde udnævnt. Denne Kommission indførte da det modtagne *) „Kongen“ staar der ved en Trykfejl i Originalen. '**) „Naar den gemene Mand ej fik Besøgelse af Fadderne og derfor ej maatte sætte sig i Bekostninger, kunde han gjærne anvende en Del af Faddergaven til saadan Brug.“ Forfs. Anm.