SelskabetForBorgerdyd

U 9

derved: Nød kan drive til det, der er tusend Gange værre — til Tyveri. Ja Armod, Armod kan endnu lægge den graahærdede S n a re r: et halvt Aarhundredes prøvede Redelighed kan falde for Hungerens graadige Tand.“ „Og de uskyldige Børn! Mangel paa Undervisning og gode Exempler, Omgængelse med smittende Selskab styrter dem ogsaa i Fordærvelse. Den tilvoxende Dat­ te r — dog jeg lader Forhænget falde for dette sørge­ lige Skilderi.“ Alle Kilder til Fattigdom kunne ikke tilstoppes, men nogle af dem kunne hæmmes. Den Mangel, der har sit Udspring af Uformuenhed til at erhverve Under­ hold, kan formindskes, og „tillige mangfoldig anden N y t t e stiftes; vort Selskabs ædle Hensigter kunne fremmes, Tarvelighed, Sparsommelighed, Arbejdsomhed, Lyst til det gode i de lavere Klasser udbredes, Hen­ givenhed til Spil og Svir kvæles, og den deraf flydende Fristelse til Uredelighed forekommes, naar vi ville være menneskekjærlige og borgerelskende nok til at oprette en F o r s ø r g e l s e s a n s t a l t for vore ringe arbejdende Medborgere.“ Fø rst havde Forfatteren tænkt sig at forelægge en P lan til en Ligkasse for Almuen, men efter at have læst en Artikel i Mercure de France, af en af Ma r i e A n t o i n e t t e s Kammertjenere, d e l a R o q u e , der an ­ befalede Oprettelsen af e'n Forsørgelsesanstalt for Arbej­ dere. udvidede han sin Plan. „At saadan en Forsørgelsesanstalt er gjørlig og vil finde ligesaa megen Bistand, haaber jeg med følgende Grunde at bevise. 1. Den ringe Mand, undtagen den som tjener Kon­ gen, ser intet andet Middel til at b e t r y g g e sit Ud­ komme i den gamle Alder end a t spare og oplægge noget, medens han endnu kan arbejde og samle. Denne Samlen er vanskelig, om ikke umulig, ej heller sikker