SelskabetForBorgerdyd

118 af de for Fædrenelandet altid saa betydelige og i sig selv altid saa hæderlige Klasser, af de arbejdende for- hvervende Stænder, som efter at have vist sig i mange Aar som en retskaffen Mand, næ ret sig redeligen i sit Ansigts Sved, bidraget sin Del til Statens Tarv, er b le­ ven fattig, sidder i usle Omstændigheder, nedtrykkes og synker under den dobbelte Vægt af Mangel og Foragt, og hvorfor? Uden Brøde, uden egen Skyld, alene fordi han har overlevet sine Lemmers Tjenstdygtighed, fordi han er bleven gammel og skrøbelig.“ „Hvor mangen en ringe, men ved sin Ringhed ag t­ værdig Mand, som har været anset og nyttig i sin Kreds, maa ej lide Nød paa sin gamle Alder, i de sidste Aar, hvor han allermest trænger til Livets Lettelser! hvor ofte maa ej saadan en ulyksalig ønske sig Døden som en Redning af Jammer og knurre over de forlængede Dage, Gud lover som en Løn for sønlig Lydighed! Hvad maa den forarmede Haandværker eller Søfarer ej føle, naar han skal opleve den baarde Skæbne, enten æt omkomme af dulgt Elendighed eller at ligeagtes med lade Tiggere, a t afvises med Bitterhed, at anses og be­ handles som en Byrde for det Fædreneland, for hvilket hans Hjærte slog saa varmt, hans Haand arbejdede saa troligen, og hans Evne ofrede saa rundeligen, medens han havde Legems Kræfter og rørige Lemmer!“ „Men mine Højstærede, naar den fysiske Jammer, hvormed Alderen overvælder den forarmede Medborger og hans uforsørgede Familie, opfylder os med Vemodig­ hed, saa bør det moralske Onde, som følger Fattigdom, ligesom Rovfisken følger den skibbrudne, røre os endnu dybere. Mangfoldige af disse' ulyksalige hengive sig til Drik. Rusen lover dem en vis, skjønt en flygtig og en farlig Trøst. Saaledes deres sidste Hjælp, Eftertanke og Ærekjærhed, berøvede, lære de den foragtelige Kunst a t tigge. Gyseligt! men ak! alt for ofte bliver det ikke