SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

„I maae gaae tilbage og lade mig faae Plads,” raabte han, idet han viklede Touget op, holdt fast i den ene Ende og begyndte at forsøge paa at kaste den anden med Jernhagen forsynede op til Balconen; men den tæt sammenpressede Mængde hindrede ham. „T ilbage der!” raabte han; Andre hjalp til at skaffe Plads, og da han havde saameget Rum, at han nogenledes kunde svinge Strikken i en stor Bue, rykkede de Nærmeste tilbage a f sig selv, for ikke at rammes a f Jernhagen. Efter nogle frugtesløse Forsøg lykkedes det ham at kaste den til Touget befæstede Jern­ hage op til Balconen. Man forbausedes ved at see, hvad Enhver havde holdt for umuligt. V ed ethvert frugtesløst Forsøg ud ­ stødte den fiirskaarne tørre, laconiske K a rl blot et fortrædeligt - „E h !” Da det var lykkets, raabte han høit: „G jør den fast!” Dette skete, og med utrolig Hurtighed klattrede han op til Bal­ conen. Her saae man, hvorledes den Mand, der havde raabt om Hjælp, med kraftig Arm løftede den anden over Rækverket og stillede ham saaledes, at han beqvemt kunde faae fat i Touget, medens den dristige Redningsmand nedenfor understyttede ham. A lle Tre omspændtes a f Flammerne, men begge de, der svævede ved Touget, giede sikkert og langsomt ned, medens den T ilbageblevne svang sig over Rækverket, holdt sig fast derved med den ene Arm, og svævede saaledes frit i Luften i den bety­ delige Høide. Først da Begge havde naaet Jorden, greb han Touget og gled hurtigt ned.” Steffens omdigter her en virkelig Tildragelse, idet Forbilledet findes andetsteds, bl. a. i P. E. Rasmussens her aftrykte Beret­ ning. Han glemmer end ikke at lade Mængden paa Slotsplad­ sen raabe: „Saaledes bære vore brave Skibstømmermænd a f Holmens faste Stok sig altid ad” og naturligvis heller ikke „den frygtelige Brands høieste Punkt” :

[ 3 4 ]