SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

I N D L E D N I N G

som dennes Romaner gjorde ogsaa i Tyskland, fik han Lyst til selv at forsøge noget lignende og udgav i 1827 først Novellekred­ sen „D ie Familien Walseth und Leith” . Den første Novelle var bygget op over M inder fra Fødelandet Norge og fra Køben­ havn og hed „D er Schlossbrand” . Den begynder en Aften i „D et norske Selskab” , fortsætter med Billeder fra Telemarken og slutter med en meget dramatisk og indgaaende Skildring a f Slotsbranden. En a f Hovedpersonerne trænger ind i Slottet for at finde sin Moster, der imidlertid allerede er flygtet, og redder da en ung norsk Pige, der er paa Besøg og anes at blive hans Hustru. Sammen ser de hendes Ledsager - en stout norsk Bonde - i en farlig Situation optræde som Redningsmand for en anden Hovedperson, der har brækket sit Ben og viser sig at være Pigens Fader: „R aabet om Hjælp kom fra Balconen over Portalen. Her saae.man, næsten midt i Flammerne, der sloge sammen fra alle Sider, to Mænd, a f hvilke den ene med Møie syntes at holde sig opreist ved at stytte sig mod Rækverket paa Balconen. Den store Hob nedenunder stirrede paa det skrækkelige S yn ; begge Mæn- dcne syntes uden Redning fortabte, og ethvert Øieblik ventede man, enten at see dem fortæres a f Flammerne eller i Fortviv­ lelse at styrte sig ned fra den høie Balcon. Ingen Stige var lang nok, intet Redningsmiddel muligt. Pigen stirrede med stive Blikke, med fasttryllede Træk, dødbleg og ligesom forstenet ufra­ vendt op mod Balconen. Den hele Menneskemasse var lammet a f Rædsel - ingen Lyd lod sig høre. „Plads der!” raabte en Stemme, og man saae en lav under­ sætsig Mand i en grov blaa Overtrøie med rød K rave med M agt at arbeide sig igjennem Mængden. Et langt stærkt Toug, til hvis Ende var befæstet en Jernhage, bar han omkring Armen. [ 3 3 ]