SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

Ovre ved Marmorbroen eller - som den dengang hed - „N ye Bro” stod den 14-aarige Adam Oehlenschlåger og hans Fader som Tilskuere til det „frygtelig-skiønne Skuespil” . Han huskede siden især de rent maleriske Detailler, da Kobbertaget smeltede og de røde, blaa og grønne Luer steg op i Luften med de dejlig­ ste Farver, da Taarnets sorte Kæmpekrop vaklede og styrtede, da der paa Hjemvejen var lyst helt ud til Frederiksberg og da en lang, lysegul Røgstøtte drev for V inden hen over Sønder­ marken. I hans Erindring var det en „poetisk” Brand. Stilfærdigt og jævnt omtalte Erich Christian W erlauff paa sine gamle Dage to Gange, men ganske kort, hvad han som 12- aarig Dreng havde iagttaget fra Hjemmets Køkkenvindue i Kompagnistræde og næste Morgen, da Moderen gav ham Lov til at gaa ud. Han havde allerede som 6-aarig været paa Slottet og oppe fra Riddersalens Galleri, som nu og da var tilgængeligt, faaet udpeget „Svenskekongen” Gustav den Tredie, som 4. No­ vember 1787 sad ved „Bundteradstaflet, iført en blaa Trøje og med Elephantordenens brede Baand over Skulderen” . Fra Brandnatten huskede han især, at der hele Natten „faldt Gni­ ster og Funker som en Ildsnee” , og at man kunde mærke Fernis­ lugten, da Malerierne i Riddersalen og Kongens Galleri næsten alle brændte. Mærkeligt nok havde han den foregaaende Nat drømt om en stor, brændende Bygning og om Matroser, der satte Stiger til Vinduerne, og troede stadig paa dette Varsel. To Tilskuere omsatte deres Indtryk i skønlitterær Form. Den ene var den 21-aarige Henrik Steffens, som lige var ved at af­ slutte sine Studier og samme A ar rejste til Norge og derfra v i­ dere til Tyskland for først 1802 igen at gæste Byen for at holde de berømte Forelæsninger. Da han som halvgammel Mand og Professor i Breslau havde læst Walter Scott og set den Lykke,

[ 3 2 ]