SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

I N D L E D N I N G

kommer derfor ikke til Ballet iaften.” Han: „Jeg haaber, at den kan gaa over. De vil gøre mig en stor Tjeneste ved at komme.” Hun (ironisk, men k lo g ): „Ja, naar Deres kongelige Højhed be­ faler, er det jo en anden Sag.” Derpaa gaar Enkedronningen op til sig selv, klar over, at Slaget er tabt. L idt efter lukker Kongen selv Døren op og beordrer Te, men Arveprinsen griber hans Haand og trækker ham modstræbende ud i Eremitagen for at faa ham med op til Enkedronningen. Kronprinsen griber Fade­ rens anden Haand og beder ham om at gaa tilbage og desuden være ganske ubekymret. D a Kongen synes hellere at ville følge med Sønnen end med Halvbroderen, griber denne sin unge Nevø i Halskraven, men Kronprinsen, som stadig holder K on ­ gen i Haanden og derfor kun har den ene Arm fri, faar i en Fart det dyrebare Dokument op a f Lommen og rakt til en Hofmand, hvorpaa han brydes med Onkelen og omsider - med eller uden Hjælp a f de tilstedeværende Herrer - bliver fri for ham. K on ­ gen og han gaar derpaa sammen tilbage til Kongegemakket, medens Arveprinsen iler op til sin Gemalinde og uden nærmere Forklaring straks skænker hende og sig et Glas Vand. Ogsaa han indfinder sig, omend lidt senere og først aareladet, til Ballet og danser første Dans med Prinsesse Louise Augusta. Det er saa omtrent, hvad der er foregaaet, naar man sammen­ arbejder de forskellige Beretninger, hvoraf nogle skyldes Ø jen­ vidner. Det har fængslet Elling at give en topografisk Kommen­ tar, der gør især anden Scene endnu klarere og slutter saaledes: „D et hele Optrin udspillet i en Sal, der glimtede a f Spejlglas paa alle Vægge og gengav de lidenskabeligt bevægede Figurer i mangfoldige Billeder og brudte Reflexer.” Den store skelsættende Dag blev dog ikke fulgt a f nogen fjerde Altanscene. Den var forberedt i dybeste Stilhed og forløb [ 2 7 ]