SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

ham med en Replik om at bie lidt, oplæser et Dokument og ræk­ ker det med en Anmodning om at underskrive over til Kongen. Denne er straks villig dertil, prøver paa at signere, men taber Fjerpennen og maa derfor anmodes paany samt om ogsaa at tilføje det afgørende „App roberet” . Arveprinsen forsøger for­ gæves at protestere og faa fat i det vigtige Papir og følger, da Kongen forskræmt springer op og løber ind i sit eget Sidegemak, efter ham og skyder Slaaen for. Kronprinsen, der forudser, at de straks efter vil op til Enkedronningen, iler nu - anden Scene - ud i Eremitagegemakket, der er et Slags Forværelse til Kongens Lejlighed. Her falder først to korte Replikker: Kronprinsen til den lige afskedigede og nu fuldkommen forvirrede Geheimeka- binetssekretær Ove Høegh-Guldberg: „K a n De sige mig, hvad mon min Onkel bestiller derinde hos min Fader?” Guldberg (troskyldigt og uforstaaende): „S let intet, Deres kongelige Høj­ hed.” Enkedronningen, der har faaet at vide, hvad der er sket, er imidlertid forbitret kommet ned fra Etagen ovenover og vil straks ind til Kongen, men underrettes om, at der er lukket a f og at ingen kan komme ind. Hun og Kronprinsen veksler derpaa en Række Replikker. Hun (paa Tysk): „H vad er der sket?” Han (ligeledes paa T y s k ): „Kongen har foretaget en Ændring med Hensyn til Statsraadet.” (Guldberg nærmer sig og forkla­ rer Ændringen). Hun (til K ronprinsen): „Deres kongelige Høj­ hed er falsk og underfundig og har Honning paa Læberne og Galde i Hjertet. V il De dræbe Deres Fade r?” Han (koldt og ro lig t): „Tværtimod, Deres Majestæt. Som hans Søn er je g hans første Undersaat.” Hun: „D et er ikke Munden, det kommer an paa, men Gerningen. Er det Kærlighed og Lydighed atjage K on ­ gens tro Folk bort fra ham ?” Han : „D et gør je g ikke. Der er blot sket de og de Forandringer.” Hun: „Jeg har Hovedpine og [ 2 6 ]