SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K S EN PRAM Rednings Arbeidet nede, saa meget meere som han ikke længer kunde udholde Røgen og Qvalmen deroppe. Lieutenant Meyer, a f hvis Folk de vare, som fulgte Auditeur Stabel deroppe og som deels med ham, deels paa andre Kanter trodsede hver Hindring for at redde saa mange Mennesker som mueligt, fik med sine brave og ædle Følgesvende ialt nedbragt fra Mezzaninen Ni eller T i meere eller mindre bedøvede, alle sig selv lidet eller intet bevidste. Nogle af dem kom til sig selv, saasnart de kom ned i den bedre Luft i Etagen nedenunder, andre ikke endda i Stand til at hielpe sig selv bleve med Touge firede ned og derpaa af de nedenstaaende bragte i Saarlægens Hænder, aareladte og frelste. Hverken han, Auditeur Stabel eller Tømmermændene underrettede sig om, hvo det var, de reddede, det var dem nok, at det var Mennesker. De forlode ikke endeligen Undersøgelsen i Mezzaninen, hvor farligt det end var, deels for Røgen, deels og da de af den og Luernes til­ tagende Lysning hvert Øyeblik kunde formode, at det bræn­ dende Loft snart maatte falde ned og knuse alt, førend de havde intet Haab meere til der at redde Mennesker, men Sager, Ef- fecter, gave de sig ei Tid til at redde ned fra Mezzaninen. Der­ med færdige foreenede Hr. Lieutenanten og hans Folk sig med dem, som endnu i de nedre Stokværk vare sysselsatte med at redde de Kongelige Herskabers Kostbarheder og Sager. Allerede nyelig efter at Branden var begyndt, var Confe- renceraad Christian Colbiørnsen tilstede, hvor den viiste sig. Han havde bespeidet den baade i Mezzaninen og paa Loftet, saae der betids dens ustandselige, skrækkelige Udbredelse og advarede, da han kom derfra, de endnu for det meste alt for trygge Beboere a f det øverste Stokværk. Han gik igien hen, hvor Branden var. Det var i det Øyeblik Gulvet brast og sank i Lu- [ 1 1 9 ]