SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

erne med de der ved Sprøiterne arbeidende Folk. Mange af dem, som ikke Ilden strax begyndte at fortære, men som saavidt fik reddet sig, at de vandt at komme nogle Skridt bort fra det aabnede Ildsvælg, bleve endnu der liggende i Bedøvelse a f den i Øyeblikket alting opfyldende Røg, hvilket blev Tilfældet med saa mange fleere, da mange af disse Folk alt længe førend dette Ildens Hovedudbrud havde deroppe udholdt en skrækkelig Røg og Damp. Disse Mennesker, disse brave Folk. der med Nidkiær- hed havde vovet det yderste for at redde og slukke, medens det var mueligt derpaa at anvende Bestræbelse, vilde snart endnu være bleven Luernes Bytte, dersom ikke de mindre udmattede, alle de, der ei selv segnede hen, havde grebet sig an og nu ogsaa vovet sig for dem. Blandt dem, som trodsede den Fare selv at qvæles for at unddrage Medmennesker fra Nøden, var Confe- renceraad Chr. Colbiørnsen. Han forlod ikke dette gyselige Sted, førend han havde draget med sig saa mange han kunde af de bortsegnede og i friskere Luft faaet dem til Live, men længe udholdt han ikke dette. Han maatte sætte sig selv i Sik­ kerhed, dog erindrede han endnu dem, som han kort forhen havde advaret uden da at kunne troe Faren saa nær overhæn­ gende, som den nu virkelig befandtes, da Røgen i faae Øyeblik- ke havde giort det næsten dræbende at gaae endog faae Skridt i den dermed bespændte Gang. Han iilede ind til Enkedron­ ningens Kammerjomfrue Harboe. Efter et Øyebliks Forløb kom han med hende ud a f hendes Kammer; men ogsaa i dette Øyeblik var Røgen endvidere bleven saa tyk, at han allerede udmattet ei skulde have været i Stand til at frelse sig, hvis hun ej havde vidst at anviise ham Vejen til den allerede før nævnte Løntrappe, og hende vilde uden hans gientagne Advarsel og Ledsagning Udgangen have været tilspærret. SEKS Ø JENV IDNER [ 120 ]