SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K S EN PRAM disse oftest ikke kiendte dem, ved hvis kiække og ædle Bestræ­ belser de bleve reddede, ofte ikke saae dem fra det Øjeblik, de, frelste og nedbragte fra Faren, vaagnede af den Dvale, i hvil­ ken de fandtes, saa er det rimeligt, at mange a f disse Helte - det vare de i Ordets ædelste Bemærkelse - ei allene ere endnu ubekiendte, men og for stedse vilde blive det. Kun faae a f dem, og det endda kun for det meeste hendelsesviis, ere siden bleven opdagede. De Reddedes Taknemmelighed kan ei mangle efter- haanden at opspore og at tilkiendegive Publieum flere, hvis Navne deres Beskedenhed ønskede at holde skiulte. I Almindelighed kan man bemærke, at, da den stigende Fare nys førend Røgen saa gandske overvældede dette hele Stokværk, did har opkaldt om ei alle dette Stokværks Beboere, da mange a f dem endnu stedse vare saaledes sysselsatte med Herskaberne, at de lidet tænkte paa sig selv, saa dog et lige saa stort Antal Mennesker, som indfunde sig for at redde for dem, at der altsaa i dette Stokværk var i dette Øyeblik et stort Antal Mennesker tilstede, hvilke som sagt alle, i det mindste paa meget faae nær, ved de Tililendes Ædelmodighed og Kiækhed bleve reddede, da kun faae ved egen Kraft vandt ned, ligesom de, der med no­ gen Bevidsthed i Førstningen kom ned, alle bevidne, at Gangene laae fuldstrøete a f Døende, eller, som det syntes, døde Menne­ sker. De ædle kiække Reddendes Antal maae derfor have været meget stort. Det er saaledes langt fra Historien af alle de her i et Rum af høit to Timer (Klokken Halvsex til Halvotte) ud­ øvede mange storligen ædle Handlinger, men kun meget faae Prøver deraf, ieg her kan meddeele. Her bliver meget, ret meget tilbage at udfylde. Hofdamen, Frøken Liittichau havde sine Værelser langt oppe i den lange Mezzanin Gang i Bygningen ud til Slotspladsen [ 1 0 9 ]