SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø JENV IDNER

dette Øyeblik her var virkeligt. De, som kom op i dette Stok­ værks Gange, hørde giennem det frygtelige Mørke, hvor intet Glimt af Lys var at see, da selv Brandens Lysning ikke endnu naaede hid, og ingen Straale a f det udenfor neppe endnu da­ lende Dagslys kunde trænge ind, hver Vraae opfyldt enten a f Hensegnendes sidste Skrig eller allerede Faldenes convulsiviske Stønnen i Dødskampen. Hvert Skridt snublede man over Men­ nesker, som enten alt laae i Dvale som Døde eller i Dødens Convultioner. Snart oplyste en eller anden sig fremslyngende Lue for et Øyeblik denne Rædsel, men Luerne droge sig endnu i Førstningen strax tilbage og efterlode allene det forrige Mulm, da Ilden selv ikke kan næres i en saa fordærvet Luft, førend den ved den tilstrømmende friskere finder Næring. Men ogsaa var det her og nu, at Menneskekiærlighed og Kiækhed foreenede sig for ved overnaturlig Anstrængelse at skaffe Redning, skiøndt at redde noget betydeligt Antal a f de her, som det lod, til Døden indviede, om ei alt dræbte Menne­ sker syntes rigtig nok at ligge uden for Mulighedens Grændse. Allerede at forsøge derpaa var forbundet med trodsende Døds­ fare. Der var desuagtet mange, som modige overvandt alle disse Hindringer for at redde Menneskeliv, hid opkaldte enten ved de herfra lydende Skrig eller blot ved Menneskekiærlighedens mod- indskydende Røst. Disse deelte nu Dødsfarerne med dem, de vilde redde og som Farerne alt her havde overrasket. Adskillige a f de kiække og ædle Tililende bleve og her liggende halv afli­ vede. Det lykkedes imidlertid at redde mange, de fleeste, ja - da der a f dette Stokværks Beboere neppe savnes nogen. Da disse Kiækheds i den høie Grad ædle Handlinger ingen­ lunde foretoges a f Pral, og de for det meeste hverken havde eller kunde have andre til Vidner end dem, der bleve reddede, men

[ 108 ]