SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I KS EN PRAM blik satte i den øyensynligste, en, som det syntes, aldeles uund- gaaelig Dødsfare. I rædsomste Skikkelser viste sig Døden, hvor­ hen man vendte sig. Faae Øyeblikkes Tøven var enten at bræn­ des levende eller at knuses under Faldet a f de brændende Biel- ker, at ville undflye var at qvæles i Røg, af Vindvet henved Halvtredsindstyve Alen fra Jorden var det umueligt at komme uden enten at slaaes ihiel paa Stedet eller, endnu værre, levende at knuses og knust døe en langsom Død. Et almindeligt Skrig lød giennem Gangen og fra alle dens Værelser, overvældende alle med Forestillingen om Farens Almindelighed. Om V e l­ færds eller Ejendoms Redning fra Luerne kunde her ikke være ringeste Spørgsmaal meere. Saa uduelig var Luften her bleven til Indaanding, Røgen og Heden uberegnet, hvorved den des­ uden allerede kunde være qvælende, at alle de nyantændte Lyg­ ter paa faae i Gangens nordligste Ende nær slukkedes af sig selv. Der var ingen anden Vei for dem i den sydligste Ende af den 190 Alen lange Gang end at gaae lige op til dens nordligste Ende for da at vende om og komme ned ad den saakaldte Dronnin­ gens Trappe i den nordre Sidefløy ind mod Gaarden, uden at man vidste, om ikke ogsaa der alt var Brand, og dette skulde man gaae i denne Luft, hvor faae Skridt allerede vare bedø­ vende og fældende. Hertil kom, at der allerede i Gangen stod en Deel Kufferter og Sager, deels did hensatte til Redning fra de Værelser, hvor Branden allerede virkeligen herskede, tildeels og fra Beboerne i Gangen selv. Over disse faldt de, som vovede sig frem, hvilke her halv aflivede af Angst, som med den glødhede Lufts Trykning mechanisk overfaldt endog de kiækkeste, halv virkeligen og legemligen qvalte bleve liggende uden Kraft til at reise sig og uden Bevidsthed. Neppe kan selv den heedeste Ind­ bildning male sig et gyseligere Rædselsoptrin end det, som i [ 107 ]