SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

mede Porcellænsovne, silkebeklædte Møbler, sølvindrammede Spejle, sølvudhamrede Tronstole og „musikalske” Ure i Rosen - træskasse, som kunde gaa et helt Aar. De tre største og skønne­ ste Rum var Riddersalen med sine 44 Marmorsøjler, som dog først blev færdig 1766, Kongens Galleri eller - senere - Aparte- mentssalen, som først var et aldrig færdiggjort Malerigalleri og derpaa forandredes til Festsal, og Højesteretssalen med Tronen, hvor Kongen præsiderede. Smukkest og stilfuldest synes dog to mindre Gemakker at have været: den saakaldte „Erem itage” , hvor - for at citere Elling - Stukkaturerne imellem de a f Spejl­ glas glimtende Pilastre med deres forgyldte Hoveder kunde blomstre og ranke sig i blændende Hvidhed, og „den forgyldte Spisesal” , som Elling i Henhold til en Tegning paa Rosenborg kalder for „det ældste, rigt udformede Interiør i dansk R o ­ koko, a f hvilket vi kan danne os en klar Forestilling” . Endelig, men det omtales ikke i Beskrivelsen fra Brandaaret, var der i Kirkeløngangen indrettet et lille Dronningekøkken, hvor Sophie Magdalene kunde more sig med selv at lave Mad, andetsteds to saakaldte „Maskinstole” eller Elevatorer mellem Hovedeta­ gerne og - ligesom paa Jagtslottet i Dyrehaven - et Elevator­ bord fra Køkkenet i Kælderen og op til det lille „Ercmitage- Gemach” . Det var beregnet til 20 Kuverter og altsaa kun til M iddage for en meget snæver Kreds. A l l e r e d e under Opførelsen havde adskillige Digtere grebet Gaasepennen. Emnet var jo baade saare velegnet til Udfoldelse a f den svulmende og svulstige Barokstil og til Opnaaelse a f kongelige Naadesbevisninger. Navn lig Tidens frodigste, siden saa forkætrede og først i vor T id forsvarede Lejlighedsdigter Christian Frederik Wadskiær gjorde sig her hele tre Gange

[ 1 4 ]