SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

I N D L E D N I N G

knejsede Kongeslottet op over en By, som endnu var fyldt med Ruiner og Brandtomter efter den store Ildsvaade 1728.

K o n g C h r ist ia n d e n S j e t t e havde 1733 egenhændigt, om end med „mekanisk H jelp” nedlagt den mægtige Grundsten, men maatte i syv A ar og med stigende Utaalmodighed vente paa, at det nye Hus endelig blev nogenlunde færdigt og ialfald beboeligt. Han fulgte nøje baade Forberedelserne og Fuldførel­ sen, billigede eller misbilligede Planer og Tegninger og sørgede stadig for at skaffe de højst fornødne Penge. Paastanden i den latinske Indskrift over Taarnporten om, at Opførelsen var sket „absque subditorum onere” , d .v.s. uden Byrde for Undersaat- terne, maa dog forstaaes med Forbehold. Det var Rokokoens Elegance i dens franske og fineste Form, som kom til at præge de kongelige Gemakker og Paradesale. Da næsten hele det kostbare Udstyr, som siden forøgedes, var blevet til Aske, udkom kort efter to anonyme Smaabøger, som skulde trøste den sørgende Befolkning med en nøjagtig Beskri­ velse a f Rum efter Rum, som kun et Faatal havde opnaaet at se. PIvorledes de var i 1740, ved vi fra et vældigt og velbevaret Arkivmateriale, som en a f vore kyndigste Kunsthistorikere, Pro­ fessor Christian Elling, for nogle A ar siden har udnyttet i en A fhand ling om Slottets Interiører. Men allerede i 1794 kunde man altsaa læse om de atlaskbetrukne eller tapetsmykkede Vægge, udskaarne og luegyldne Paneler, blanktpolerede Par­ ketgulve med Indlæg a f rødt og gult Oliventræ eller sort Iben­ holt, tunge Gardiner a f guldfrynset Purpurfløjl, hvidlakerede Døre med forgyldte Lister og funklende Krystallysekroner, om Mængden a f allegoriske, bibelske, historiske, landskabelige eller mytologiske Malerier, om blaa Marmorkaminer, pyramidefor[ 1 3 ]